Gå til hovedindhold

Foredrag om smerter

Tirsdag, 21. marts 2023, kl. 18:00-21:00
KUC Kolding

Foredrag om smerter

Kære medlemmer:

Vi har inviteret fysioterapeut Simon Kirkegaard, som er specialist i smerter, sikkert noget vi ALLE kender til på enten den ene eller anden måde.

Flere af jer har måske læst om Simon i ”Livtag” for ulykkesramte (Nr. 2 – 2022), hvor der var en gribende artikel om, hvad han havde udrettet for en af hans patienter i vores målgruppe. Læs evt. mere her: Levede liggende i to år! – klik på linket.

Herunder kan der læses lidt om Simon Kirkegaard - eller bedre endnu - via hjemmesiden om Simon Kirkegaard - klik på linket.

”SPECIALIST I SMERTER

Siden jeg blev færdiguddannet fysioterapeut i 2009, har min største interesse været smerte. Hvad er smerte, hvordan forstår vi den, og ikke mindst hvordan behandler vi den? Jeg husker tydeligt følelsen af utilstrækkelighed, da jeg ikke kunne hjælpe en af mine første patienter, som havde kroniske smerter i ryggen.

Med min specialisering ved jeg nu, at alle kan hjælpes og få det bedre - og det mærker mine klienter.

Jeg stiftede Smertevidenskab.dk, hvor du som patient eller behandler kan få gratis viden om de nyeste fremskridt inden for smerter og rehabilitering - med et fokus på kroniske smerter.

I dag er Smertevidenskab vokset, og vi er to ejere og to ansatte, hvor vi tilbyder behandling til personer med kroniske smerter, giver foredrag og afholder kurser, hvor vi lærer sundhedsprofessionelelle at behandle kroniske smerter.

Siden 2018 har jeg haft min egen klinik i Aarup beliggende på Fyn”.

Prisen for deltagelse er inkl. sandwich + vand.

Vi i bestyrelserne for Trekantområdet, Fyns-, Sønderjyllands- og Sydvest-jyllandskredsen glæder os til samværet.
 
Arrangementet aflyses, hvis der er under 25 tilmeldinger!