Post-polio syndrom

Post-polio syndrom er en gruppe af symptomer, der støder til mange år efter, man er kommet sig over den akutte polio. Post-polio er primært kendetegnet ved, at der kommer nye muskelsvækkelser.

Efter at have været syg med den akutte polio gennemgik de, der fik lammelser, et kortere eller længere restitutionsforløb.

I Danmark fik langt de fleste (cirka 90 procent) det så godt, at de kom i arbejde og levede et liv, der langt hen ad vejen var på linje med det, som andre havde. Senere viste det sig, at en del personer, som havde haft polio, oplevede igen at miste muskelkraft. Samtidig kunne der støde en hel række andre symptomer til.

Det var først i 1980’erne, at det blev klart for lægerne, at der var tale om noget, der kunne ramme poliopatienter generelt. Der har været mange faglige drøftelser af, hvordan den nye tilstand skulle defineres, og hvad den skulle kaldes. I dag bruges ordet post-polio syndrom (eller PPS).

Kriterier for post-polio

Man har post-polio, hvis man opfylder alle følgende kriterier:

  1. Har haft polio
  2. Har haft stabil muskelfunktion i mere end 15 år
  3. Har oplevet nye muskelsvækkelser gennem mere end et år
  4. Muskelsvækkelserne kan ikke forklares af andre sygdomme 

Symptomer ved post-polio

Post-polio er hyppigt forbundet med forekomsten af andre symptomer:

  1. Udtalt træthed
  2. Smerter
  3. Muskelkramper, spjæt og sitren
  4. Kuldefølsomhed
  5. Utilstrækkelig vejrtrækning
  6. Søvnproblemer
  7. Synkeproblemer
  8. Vandladnings- og afføringsproblemer (behøver ikke nødvendigvis at være til stede for, at man har post-polio)

Læs mere om symptomer ved post-polio

Lægerne har søgt at finde en prøve, der kunne stille diagnosen post-polio syndrom. Indtil videre er der ikke fundet nogen sikker prøve, og man må fortsat nøjes med ovenstående definition og huske at sikre sig, at der ikke er andre sygdomme, der kan forklare symptomerne.

Er man i tvivl, om man har haft polio, kan det sandsynliggøres ved et såkaldt EMG. Det vil sige en måling af nervernes ledningsevne og antallet af muskelfibre, som nerverne kontrollerer. Sådanne undersøgelser foretages på specialafdelinger for neurofysiologi.

Årsager til post-polio syndrom

Årsagen til post-polio kendes langt fra i detaljer. I et mikroskop kan man se, at de ekstra udløbere, som nervecellerne udviklede for at overtage de efterladte muskelfibre forsvinder.

Det har længe været en generelt accepteret teori, at denne degeneration skyldes overbelastning af de ekstra udløbere. Man har derfor set post-polio som en tilstand, der skyldes, at den normale aldringsproces får et hurtigere forløb hos dem, der har haft polio, muligvis fordi de ikke har så mange ressourcer at trække på.

De seneste år er der imidlertid kommet fokus på, at der også kan være tale om en proces i immunsystemet, der påvirker hjernen og rygmarven. Det kan betyde, at post-polio ikke kun er en følge af aldring hos personer, der har få ressourcer at trække på, men at der er tale om en specifik sygdomsproces, som det kunne være muligt at finde en behandling for.

Så mange får post-polio syndrom

Forskellige videnskabelige undersøgelser verden over angiver stærkt varierende risiko for post-polio hos poliopatienter (22-87 procent).

Årsagen kan blandt andet være, at det er meget forskelligt, hvilken gruppe af poliopatienter, der er undersøgt, hvor lang tid, der er gået siden den akutte polio, og hvor omhyggelig man har været med at stille diagnosen.

Imidlertid er der en sikker tendens til, at risikoen for at få post-polio er større jo længere tid, der er gået siden den akutte polio, og jo sværere det oprindelige poliotilfælde var.

Behandling af post-polio syndrom

Post-polio behandles generelt ved at tilpasse livsstil og aktiviteter, så nerver og muskler ikke overbelastes.

Efter det akutte poliotilfælde lærte poliopatienterne at træne ihærdigt for at komme videre, men ved post-polio bør den overordnede strategi være at tilpasse sine aktiviteter til kroppens formåen. Nogen specifik behandling, der generelt er accepteret, er endnu ikke fundet.

Nogle videnskabelige undersøgelser tyder på, at der kan være effekt af behandling med gammaglobulin (også kaldet immunglobulin). En behandling, der ved andre nervesygdomme kan normalisere immunforsvaret i rygmarven og dermed forbedre tilstanden. Behandlingen er i øjeblikket ved at blive efterprøvet i et stort internationalt forsøg.

Læs om forskningsprojekt i behandling af post-polio med gammaglobulin

Til din praktiserende læge eller fysioterapeut

Hent info-ark, som du kan tage med til din praktiserende læge eller fysioterapeut. Her står der, hvad de skal være opmærksomme på, når du har haft polio.

Hent ark