Smertestillende medicin

Medicin kan både være din ven og din fjende. Derfor er det vigtigt, at du i samarbejde med din læge får tilpasset den medicinske smertebehandling til dig.

Det optimale er at indtage mindst muligt medicin, hvis man har kroniske smerter, men der er også tilfælde, hvor medicin er helt nødvendig og endda kan være gavnlig for smerternes udvikling på sigt.

Findes der en god medicinsk behandling, som gør, at man kan sove om natten og generelt få et bedre liv, så kan det være at foretrække.

Samtidig siger man, at smerte avler smerte. Din skade sidder måske oprindeligt i nakken eller ryggen, men udvikler det sig til kroniske smerter, så er det smertesystemet, der er ramt. Derfor kan man opleve at få ondt i arme, ben eller andre steder i kroppen. Nedsætter man smerterne med den rigtige medicin, så er der større chance for, at de ikke breder sig.

Ofte mangler der viden om hvilke typer af medicin, der virker hvornår. I den akutte fase, hvor du eksempelvis lige har pådraget dig en skade, der kan det være gavnligt med morfin. Men efter tre til seks måneder er man ovre den akutte fase og bør anvende en ny strategi. For har du stadig ondt på det tidspunkt, så er dine smerter kroniske. Der vil det som hovedregel ikke længere være en god idé at tage morfinpræparater.

Fysisk afhængighed ved langstrakt brug af medicin

Der kan opstå to typer af afhængighed ved langstrakt brug af medicin. Den ene er den fysiske afhængighed, som er meget normal.

Der, hvor man ser mest afhængighed, er først og fremmest blandt mennesker, der bruger morfinpræparater. Forskningen understøtter, at morfin kan hjælpe en tid og fungere godt i den akutte fase. Men desværre får stort set alle en tilvænning, så de efter nogle år ikke længere synes, at det hjælper på deres smerter.

Problemet er, når man skal ud af det igen. Stort set alle bliver fysisk afhængige. Når man trapper ud, får man abstinenser. Blandt andet abstinenssmerter. Det vil sige, at man i en periode måske får mere ondt, og så er der mange, der tænker, at de ikke kan undvære den pågældende medicin.

Psykisk afhængighed sker for enkelte patienter

Enkelte oplever også at få en psykisk afhængighed, og det kan føre til en kompleks og ulykkelig situation, hvor selve afhængigheden kan blive et større problem end smerterne.

Psykisk afhængighed er kendetegnet ved, at man ikke kan styre sit forbrug. Man skruer sin dosis op, fordi man konstant føler behov for mere. På grund af trangen til stoffet vil man også acceptere bivirkninger, som andre ikke ville: At man for eksempel går rundt og er helt dopet og måske ændrer adfærd. Det kan være rigtig vanskeligt. Også for en familie, der har en pårørende, som er psykisk afhængig.

Det skal dog ikke forstås sådan, at man som udgangspunkt skal være forskrækket over at skulle tage medicin, for det kan bestemt hjælpe og også give mere livskvalitet. Det vigtigste er, at man efterhånden bliver helt afklaret med, hvordan man lever sit liv bedst, og det kan sagtens være med medicin.

Polio og morfin

Morfin og morfinlignende stoffer virker via nervesystemet. Har du mistet nerver som følge af polio, kan en normal dosis, som passer andre, blive for stor for dig, fordi du har færre nerver.

Polioramte kan derfor være særligt følsomme over for medicin med morfinvirkning. Start med små doser og trap op alt efter effekt og bivirkning. Vær opmærksom på, at morfinlignende præparater som f.eks. Tramadol har nogle af de samme problemer som morfin.

Læs mere i brochuren værd at vide om polio og medicin

Læs også 

Behandling af kroniske smerter

Kilde: Karin Bruun Plesner, overlæge og smertespecialist