Har kommunen erstatningsansvar?

Spørgsmål:

Jeg har i en periode haft hjemmehjælp tre timer om ugen, da jeg for ca. et halvt år siden fik nogle meget smertefulde sammenfald i ryggen. Jeg er normalt meget glad for de hjemmehjælpere, der kommer, men jeg har også oplevet en hjemmehjælper, der virkede ret ubehagelig. Da han støvsugede, faldt en vase på gulvet. Der skete heldigvis ikke noget med vasen, og jeg har ikke set den pågældende hjemmehjælper siden, han er ikke mere ansat der.

Jeg er meget glad for den nævnte vase, ikke kun fordi den er meget kostbar, men mest fordi den er et arvestykke, og jeg kom til at tænke på, om jeg havde kunnet få erstatning fra kommunen, hvis den var gået i stykker. Jeg har ikke råd til selv at have en forsikring. Ville det have en betydning for erstatningens størrelse, at vasen er så betydningsfuld for mig.

Svar:

Ja, det er muligt, at du ville have kunnet få erstatning fra kommunen, hvis vasen var gået i stykker. Kommunen kan i visse tilfælde yde erstatning, men jeg kan dog ikke vurdere, om det ville have været en mulighed i dette konkrete tilfælde.

Det gælder helt generelt, at kommunen har erstatningsansvar for skader voldt ved fejl eller forsømmelse af tjenestemænd eller andre i kommunens virksomhed. Bliver noget i ens hjem under en hjemmehjælpers arbejde ødelagt eller beskadiget, kan man således opnå erstatning fra kommunen, hvis skaden skyldes fejl begået af hjemmehjælperen.

Kræves der erstatning, skal man som erstatningssøgende bl.a. dokumentere årsagssammenhæng mellem den fejl, der er begået og den skade, der er sket. Der gives ikke erstatning for et hændeligt uheld. En genstands særlige personlige værdi – affektionsværdi - erstattes endvidere ikke.

Sker der en skade, bør man kontakte pågældende teamleder, som herefter må tage stilling til kommunens eventuelle erstatningspligt. Det er i øvrigt altid vigtigt, at den pågældende teamleder får kendskab til sådanne hændelser, således at gentagelser forebygges, men nu er vedkommende hjemmehjælper jo angiveligt ikke ansat i teamet længere.

Venlig hilsen
Marianne Bak Svendsen, jurist, PolioForeningen