Kan jeg blive testet for, om jeg har haft polio?

Spørgsmål:

Kan man få lavet en test i dag, som klart viser, om jeg har haft polio?

Jeg er født i 1958 og er ikke voldsomt ramt. Jeg blev for et stykke tid siden undersøgt for sclerose, men overlægen, der undersøgte mig, mente, at jeg har haft polio.

Svar:

Man kan få lavet et såkaldt EMG (elektromyelografi). EMG viser samspillet mellem nerver og muskler.

Har man haft polio vil undersøgelsen vise specielle forandringer. Man ville kunne se, at den enkelte nerve forsyner langt flere muskelfibre end normalt, men at den har normal ledningshastighed.

Problemet med undersøgelsen kan være, at musklen skal være ramt i nogen grad før, det kan ses. Det vil sige, at hvis undersøgelsen er normal, kan man ikke udelukke polio. Undersøgelsen bør laves i de muskler, som er svagest og mest ramt.

Du er velkommen til at ringe til vores gratis telefonvejledning PolioLinjen, hvis du vil have mere information. De har telefontid alle hverdage kl. 10-14 og kan kontaktes på 3673 2040.

Venlig hilsen
Lise Kay, overlæge

Send dit spørgsmål til brevkassen