Kan jeg få gratis influenzavaccine?

Spørgsmål:

Jeg har haft polio og overvejer at få influenzavaccine i dette efterår. Kan jeg få vaccinen gratis, når jeg haft polio?

Svar:

Først og fremmest vil jeg sige, at det er en rigtig god ide at få vaccination mod influenza, når du har haft polio. Infektionssygdomme kan nemlig tære ekstra meget på kræfterne, når man har haft polio, ikke mindst for de personer, der i forvejen kan have problemer med at trække vejret.

Du skal have vaccinen inden begyndelsen af december for at opnå en god beskyttelse. Influenzasæsonen starter i slutningen af december, og hvis du har fået vaccinen inden begyndelsen af december, er dit immunforsvar aktiveret og parat, når influenzasæsonen begynder.

Man er berettiget til gratis influenzavaccination, hvis man har en sygdom, som betyder, at man kan blive særligt svækket af en normal influenzainfektion. Der vil være en del polioskadede, der vil falde ind under denne kategori, men det afhænger af, hvor svært den enkelte er ramt af sit handicap, og i den sidste ende er det ens egen læge, der bestemmer.

Du altså skal forhøre dig hos din egen læge, om du kan få influenzavaccinen gratis, men jeg vil under alle omstændigheder anbefale dig at få vaccinen.

Venlig hilsen
Lise Kay, overlæge