Polio og aldring

Få et overblik over de vigtigste faktorer, der gør sig gældende, når polioramte bliver ældre.

Med alderen risikerer man som bekendt, at der støder forskellige helbredsmæssige problemer til. Det oplever man også som polioramt, og man kan blive i tvivl om, det hænger sammen med polio, eller om det er, hvad der generelt følger med at blive ældre.

Muskler og træning

Generelt mister alle muskelmasse med alderen. Ultralydsskanning viser, at muskelfibrene hen ad vejen bliver til fedtvæv. Træning kan forsinke processen, men ikke standse den. En træningshyppighed på en halv time 1-2 gange om ugen er tilstrækkeligt til, at muskelmassen vedligeholdes bedst muligt.

Hos polioramte har processen tendens til at gå noget hurtigere. Undersøgelser fra 90’erne har vist, at forklaringen er, at samspillet mellem nerverne og de muskler, de styrer, kommer til at fungere dårligere. Samtidig er de ekstra nervegrene, som oprindeligt tog over for de døde nerver, særligt følsomme over for belastning og forsvinder derfor.

Du kan til en vis grad forebygge, at nervegrenene forsvinder ved at træne på den rigtige måde. Hård styrketræning med maksimal belastning kan gøre situationen værre. Polioramte bør derfor fortrinsvist lave udholdenhedstræning - det vil sige træning med let til moderat belastning, hvor målet er at klare træningen i længere og længere tid.

Læs mere om polio og træning

Balance

Flere undersøgelser tyder på, at du som polioramt har øget risiko for at falde og få en skade. For at undgå at falde handler det i fysisk forstand om at balancere og holde kroppen i ligevægt i forhold til udefra kommende påvirkninger. For at minimere risikoen for at falde, har det stor effekt at træne din balance.

Læs mere om polio og balance

Medicin

Med alderen får de fleste brug for forskellige former for medicin. I forhold til polio skal du være opmærksom på, at der for noget medicin er særlige forhold, der skal tages højde for.

Først og fremmest er der en risiko for, at en normal dosis af medicin, som virker via en påvirkning af nervesystemet, kan  komme til at blive for stor, fordi polioramte har færre nerver. Det er derfor en godtommelfingerregel, at ny medicin opstartes med en relativ lav dosis for derefter at blive trappet op i forhold til virkning og bivirkning.

Herudover kan poliosymptomer, som du i forvejen slås med, blive forværret af medicin, hvis bivirkningerne falder sammen med de symptomer, du har. Der er ikke nogen generel regel her. Det bedste, du kan gøre, er at læse om medicinens bivirkninger på indlægssedlen eller på www.min.medicin.dk.

Får du mistanke om, at de symptomer, du oplever, skyldes eller forværres af medicin, er det en god ide at tage en snak med din egen læge med henblik på at finde frem til en anden medicinering, som ikke har de samme bivirkninger.

Læs mere om polio og medicin

Sygdomme

Det kan måske virke noget nedtrykkende at læse det følgende, som beskriver de sygdomme, polioramte har øget risiko for at få. Den gode nyhed er, at du som polioramt ikke har en væsentlig kortere levetid end andre. Den nyligt gennemførte undersøgelse, som PolioForeningen har medvirket til, viser, at cirka 50 % af de personer, der har haft polio, og som levede i 1980, stadig lever 70 år efter deres akutte polio. Den tilsvarende procent for undersøgelsens kontrolpersoner er kun en anelse højere, nemlig 55 %.

Vi kan inddele de sygdomme, som teoretisk set i særlig grad rammer personer, der har haft polio i følgende grupper:

  • Sygdomme, som skyldes de permanente skævheder, polioen har efterladt
  • Sygdomme og symptomer, som skyldes, at nervesystemet svækkes yderligere
  • Sygdomme, som er en følge af nedsat mulighed for at bevæge sig
  • Sygdomme som skyldes ukendte faktorer

Sygdomme, som skyldes de permanente skævheder, polioen har efterladt

Det er velkendt, at skævhederne slider mere på muskler, ledbånd og led. Det giver irritation og smerter i muskler og ledbånd samt slidgigt i leddene.

Sygdomme og symptomer, som skyldes, at nervesystemet svækkes yderligere

Det er postpolio syndrom (også kaldet PPS,) der her er tale om. PPS er kendetegnet ved, at polioramte på ny oplever, at musklerne svækkes mere, end almindelig aldring kan forklare. Men PPS indbefatter også en lang række andre symptomer, som ligeledes skyldes svækkelser i nervesystemet, f.eks. muskelkramper, kuldskærhed, træthed, søvnproblemer og besvær med at tale og synke.

Læs mere om postpolio syndrom

Sygdomme, som er en følge af nedsat mulighed for at bevæge sig

Det drejer sig generelt om de såkaldte livsstilssygdomme som overvægt, hjertekarsygdomme og sukkersyge. En forskningsartikel tyder på, at polioramte har større risiko for at få blodprop i hjernen, og et amerikansk studie tyder på, at polioramte har højere kolesterol i blodet end andre. Der er ingen artikler, der beskriver risikoen for blodpropper i hjertet eller for sukkersyge.

Den undersøgelse, PolioForeningen har gennemført i samarbejde med Glostrup Hospital og Statens Serum Institut, har ikke kunnet vise, at der blandt danske polioramte, er en forøget risiko for hjertekarsygdomme.

Manglende mulighed for motion medfører også en øget risiko for at få knogleskørhed, fordi opbygningen af knogler stimuleres af, at musklerne trækker på dem. Flere undersøgelser har bekræftet både den påstand, og at polioramte hyppigere får knoglebrud.

Heldigvis er motion ikke det eneste, du kan gøre for at bevare et godt helbred. Faktorer som kost, rygning, og alkoholforbrug er også væsentlige faktorer i forhold til at være sund.

Har du ikke den fulde mulighed for at forbedre dit helbred ved at motionere, så kan du i stedet lægge mere vægt på at spise sundt, undlade at ryge, og kun drikke alkohol i begrænsede mængder, dvs. maksimalt 1-2 genstande om dagen.

Læs mere om sund livsstil

Sygdomme som skyldes ukendte faktorer

Ud over de ovennævnte sygdomme har blandt andet resultater fra vores forskningssamarbejde med Glostrup Hospital peget på, at du som polioramt har en let til moderat øget risiko for at få en række sygdomme: infektioner, dissemineret sklerose, Parkinsons sygdom samt bryst- og hudkræft. Det er uafklaret, hvad årsagen er.

Selvom polioramte, som beskrevet, har en større risiko for at få en række sygdomme, så behøver du heldigvis ikke føle dig speciel utryg over, om det er de rigtige undersøgelser og behandlinger, du får. Det er heldigvis sådan, at symptomerne generelt skal udredes eller behandles som hos alle andre. Det er derfor knap så vigtigt om din læge er fuldt opdateret på sin viden om polio, når du kommer med nogle symptomer. Derimod er det vigtigt, at symptomerne faktisk bliver undersøgt, inden de tilskrives polio/postpolio.

Som polioramt er du jo desværre ikke sikret mod, at der tilstøder andre sygdomme, som kan og skal behandles på en anden måde end polio.

Ender du med at skulle have medicin, er det vigtigt, at lægen er klar over, at polioramte kan være særlig følsomme over for nogle typer af medicin.

Læs mere om polio og medicin