For pårørende

Polioramte kan som ældre få senfølger eller post-polio, som gør, at de ikke kan det samme som før. Det er vigtigt, at I får talt om den nye situation.

Personer med post-polio kan umiddelbart se ud til at fungere normalt, men symptomerne kan være en betydelig hæmning for at fungere i dagligdagen.

Når senfølgerne og post-polioen sætter ind, betyder det, at der skal økonomiseres nøje med energien og kræfterne. Det er helt almindelige aktiviteter, der pludselig bliver besværlige og udfordrende at gennemføre, eller kræver flere hjælpemidler - og der skal tages en del hensyn af de pårørende.

Mange polioramte har lært, at de skal klare sig selv og sætter en ære i det. Derfor kan det være svært at skulle bede om hjælp, og som pårørende kan det være hårdt at se på, at den polioramte udtrætter sig selv og får flere smerter, fordi der lige var endnu en ting, der skulle forsøges klaret på egen hånd.

Få talt om det

Det er vigtigt at få taget nogle snakke undervejs, om hvordan hverdagen bedst hænger sammen omkring alt det praktiske. Hvordan klares dagligdagen bedst? Hvordan gennemføres ture ud af huset, ferier, besøg hos familie og venner osv.? Hvornår skal jeg træde til og hvad vil du helst selv?

Det er ofte svært at tage hul på sådan en snak, og der kan være mange følelser af nederlag, laden stå til og en stor sårbarhed forbundet med post polio. Den polioramte er genoptrænet til at komme til at fungere så tæt på det normale som muligt, så det er vigtigt at få indarbejdet en ny og mere hensigtsmæssig normalitet, som indebærer fleksibilitet og lydhørhed over for de behov, som er der lige nu.