Sund livsstil

Som polioramt skal du være særligt opmærksom at spise sundt og være fysisk aktiv – og du skal undgå et stort forbrug af alkohol.

Anbefalinger om sund livsstil gælder for personer, der har haft polio, som for alle andre. Der er imidlertid et nogle anbefalinger, der især er vigtige for dig som polioramt.

Kost

Overvægt er vigtigt at undgå, da dette er en ekstra belastning for svag muskulatur.

Hvis du er blevet gangbesværet eller bruger kørestol, kan det være svært at forbrænde energi. Derfor er sund kost vigtig for at undgå overvægt.

Få opskrifter på sund og lækker mad

Træning

Regelmæssig træning og fysisk aktivitet kan medvirke til

  • at undgå unødvendig overbelastning af din krop
  • at fastholde dit optimale funktionsniveau

Du kan træne målrettet i træningscenter, i svømmehal eller i en idrætsklub, men træning kan også være havearbejde, gåtur med hunden eller andre aktiviteter i dagligdagen.

Læs mere om træning og idræt

Alkohol

Et overdrevent alkoholforbrug kan bidrage til at skade nerverne yderligere.

Som polioramt har du desuden en særlig risiko for at få knogleskørhed og forhøjet kolesterol, formodentlig på grund af de manglende muligheder for motion. Det er en god ide at drøfte en eventuel forebyggende behandling med din læge.