Træning og idræt

Som polioramt er det vigtigt at træne og være fysisk aktiv. Men der er også nogle særlige hensyn, du skal tage.

Forskning viser, at det er gavnligt at træne, når man har følger efter polio. Træningsprogrammet skal dog være tilrettelagt, så det passer til dig - og det skal være tilrettelagt på baggrund af årsagen til nedgangen i din muskelstyrke.

Hvis du har haft polio, og du ønsker at komme i gang med at træne, anbefaler vi, at du kontakter en fysioterapeut med erfaring i behandling af polio, så du kan få denne kan tilrettelægge din træning.

5 retningslinjer til din træning

Der er nogle overordnede retningslinjer, som du kan følge:

  • Gå langsomt frem
  • Træn med moderat belastning
  • Hold mange pause under træningen.
  • Ved kraftig sitren i musklerne eller muskelsmerter i flere dage efter træning, skal belastningen nedjusteres eller anden træningsform afprøves
  • Lad en erfaren fysioterapeut vejlede dig

Hent pjece om motion for polioramte (pdf)

Idræt – motion sammen med andre

En god måde at dyrke motion på kan være at dyrke en idræt sammen med andre. Der findes mange forskellige muligheder for at dyrke idræt – også selvom man har en nedsat funktionsevne.

Dansk Handicap Idræt-Forbund (DHIF) tilbyder aktiviteter inden for mere end 20 idrætsgrene rundt om i landet, for eksempel kørestolsdans, kørestolscurling, sejlsport, boccia og svømning.

På DHIF’s hjemmeside kan du finde en introduktion til hver idrætsgren og information om hvilke klubber der tilbyder idrætsgrenen.

Se idrætsgrene hos Dansk Handicap Idræts-Forbund

Få rådgivning af idrætskonsulent

DHIF har en række lokale idrætskonsulenter, som blandt andet arbejder med at støtte handicapidrætsklubberne og er med til at finde de rette idrætstilbud for personer med handicap.

Konsulenterne er placeret i tre teams - Nord, Syd og Øst.

Læs om idrætskonsulenter hos Dansk Handicap Idræt-Forbund

Træning gennem PolioForeningen

PolioForeningen tilbyder træning og motion for medlemmer. Træningen er målrettet personer med en fysisk funktionsnedsættelse og varetages af erfarne instruktører. Træningen tilbydes forskellige steder i landet.

Se PolioForeningens træningstilbud