Smidighedsøvelser

For at vedligeholde funktionsniveauet er det vigtigt også at vedligeholde bevægeligheden.

Man kan vedligeholde sin bevægelighed ved at lave øvelser, hvor man aktivt bevæger leddene ud i deres ydrepositioner.

Har man nedsat bevægelighed i et led, kan man lave udspænding, hvor man bringer leddet til sin yderposition med lidt ekstra belastning, så leddet tvinges ud over, hvad det umiddelbart kan. Det kan f. eks. være ved at stemme op mod noget eller lade tyngdekraften trække, når benet eller armen er udstrakt.

Udspænding kan føles behageligt, men der er uenighed om, hvorvidt det har effekt i forhold til at øge leddets bevægelighed.