Træning af underarm, hånd og fingre

Se træningsvideo med øvelser for underarm, hånd, og fingre.

Vores hænder er betydningsfulde for, at vi har en velfungerende hverdag. Derfor er det vigtigt at holde dem smidige og styrke dem hele livet.

Start gerne langsomt op med håndtræningen. Du må gerne få ømme muskler af træningen, men mærk efter. Træningen må gerne kunne mærkes efter to dage.

Hvis du har stivhed, smerter, tilkommende deformiteter eller ændret følesans i fingrene, hånd eller håndleddet, anbefaler vi, at du får undersøgt det hos egen læge og får et individuelt tilpasset træningsprogram hos en ergoterapeut.

Redskaber du kan anvende 

  • En balje med varmt vand
  • Rengøringssvampe
  • En blyant
  • En elastik
  • Skumklude, som er rullet sammen eller putty
  • Håndvægte eller vandflasker

Hver øvelse laves med 10 gentagelser, men du kan altid variere antallet, så det passer til dig med færre eller flere gentagelser. Træn med en eller begge hænder. Øvelserne må gerne føles svære for dig, men det er vigtigt at du mærker efter.

Træningsvideoen varer cirka 20 minutter.