Move-it: Online Fokus på nervesystemet

På dette hold er der fokus på det autonome nervesystems to dele og på at balancere disse med det formål at skabe mere ro og glæde i din hverdag.

Arrangør

Sekretariatet

Dato

19. aug. - 21. okt. 2021

Tidspunkt

Torsdage 10.30-11.30

Adresse

Online via Microsoft Teams

Pris

300 kr.

Et hold for dig der oplever at være stresset, rastløs, opgivende, kortluntet og som restituerer og sover dårligt.

Et hold hvor du gennem bevægelse og meditation får indblik i, hvordan dit nervesystem er skruet sammen, og hvad der kan hjælpe med at bringe det i balance.

På holdet inddrages der elementer fra yoga, qi-gong, meditation og Body All Mind kropsterapi og kropstræning.

Hver træningstime indledes med en kropsscanning med det formål at mærke og afspænde hele kroppen og også ansigtet. Varighed cirka 10 minutter.

Herefter bevæges kroppen med øvelser fra såvel qi gong, yoga og Body All Mind grundtræning. Hvis holdet ønsker det, er det muligt at introducere og praktisere diverse åndedrætsøvelser. Varighed cirka 25 minutter.

Timen afsluttes med Savasana/afspænding eller med en guidet meditation/drømmerejse.

Deltagelse på dette hold kræver ingen forudsætninger.

Praktisk information

Hvert hold er på max otte deltagere, og du kan se både træner og de andre deltagere via enten telefon, tablet eller computer.

Træningen foregår online, hvor både du, træneren og de andre holddeltagere kan se hinanden. Træneren vil således hele tiden være i stand til at instruere dig i de konkrete øvelser og give personlig vejledning undervejs.

Derudover tilbyder vores træneren en 1:1 online opstartssamtale med dig á en halv times varighed, så holdtræningen kan tilpasses lige netop dit niveau.

Deltagelse i holdtræningen kræver et medlemskab af foreningen.

Kontakt

Gro Barlebo, +45 4076 9090, hegr@ulykkespatient.dk