Webinar: Spark døren op og træk livet ind

I 2020 udkom Hanne Klitgaard med sin bog ’Spark døren op og træk livet ind’, som er en personlig vidneberetning til fortællingen om polio og handicap i Danmark.

Arrangør

Sekretariatet

Dato

16. august 2021

Tidspunkt

Kl. 14.00-15.00

Adresse

Zoom

Pris

Gratis

Bag polioramte Hanne Klitgaards positive og smilende ydre gemmer der sig en livshistorie, som især i barndomsårene indimellem var både tumultarisk og barsk. Her mistede hun tillid til voksne, og nogle af de svigt hun oplevede som poliobarn har fulgt hende gennem tilværelsen.

Bogens hovedbudskab er, at man kan lære meget af at have et handicap, og at man selv overvejende skaber rammerne for sin tilværelse. Under dette webinar i PolioForeningen vil hun blive interviewet af journalist Martin Hungeberg.

Praktisk information

Webinaret foregår på Zoom. Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig. Det er gratis for alle.

Vi optager webinaret, så alle, der har tilmeldt sig, har mulighed for at se eller gense webinaret i 14 dage efter afholdelsen. 

Få hjælp på IT-linjen

Hvis du oplever tekniske problemer med Zoom, kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer her.

Du kan også få hjælp til, hvordan du deltager i et Zoom webinar på foreningens IT-linje. IT-linjen har åben hver tirsdag og torsdag fra kl. 10.00-12.00. Ring på tlf.: 36 73 20 03.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte medlemsservice på 36 73 90 95 eller medlem@polio.dk.