Accept af postpolio tog 10 år

I dag ser Frank positivt på livet med postpolio, men det har været en udfordrende proces at affinde sig med de fysiske følger.

67-årige Frank Batting peger mod vinduerne fra stuen i sit rækkehus i Aarhus.

- Jeg havde vinduespudser på forleden. Det er første gang nogensinde. Jeg har indset, at jeg ikke kan den slags mere, fortæller Frank Batting. 

Han har gennem sit liv haft 76 forskellige jobs: fotograf, tegner, købmand, postchauffør og slagterlærling for bare at nævne nogle. I dag har Frank accepteret, at han har postpolio og skal tage mange flere hensyn end tidligere i sit liv.

- Når man er vant til, at der skal ske noget hele tiden, så kan det være svært at affinde sig med det. I alle mine ansættelser har der været meget fysisk arbejde, fordi jeg har nydt det sådan. Så det var en kæmpe kontrast at skulle vende sig til en ny virkelighed med senfølger, siger Frank og tilføjer:

- Det tog mig faktisk 10 år at acceptere. Jeg læste en afhandling i 2009 om de psykologiske følger ved at få postpolio. Ikke bare én gang, men 14 dage i træk, så jeg kunne få ind i hovedet, hvad det drejede sig om og få accepteret, at sådan så mit liv ud.

Postpolio gjorde ham forsigtig

Selvom Frank fik konstateret postpolio i 1992, skulle der gå et par år, før han rigtig mærkede senfølgerne. I 1999 stod han selv for størstedelen af en flytning med sin daværende kæreste. Det havde store konsekvenser.

- Postpolioen eksploderede der. I de følgende fem måneder sad jeg bare i vores nye lejlighed og kunne ikke komme ned på gaden, fordi mine ben ikke kunne bære mig. Jeg havde intet overskud, og det var skide svært, forklarer Frank.

- Da jeg kom en anelse på fode igen, blev jeg forsigtig. Jeg bar ikke på indkøbsposer, når vi handlede, og jeg gik ikke højere end anden sal. Sådan er det faktisk stadig.

I dag sidder Frank i sin manuelle kørestol 90 % af sin dag. Det skyldes dog ikke udelukkende postpolioen, men også fordi han brækkede sit ben i 2016.

- Det er min ambition, at jeg skal bruge kørestolen mindre. Jeg er eksempelvis begyndt at spise mere og sundere, og det, kan jeg mærke, giver mere overskud. Den slags er meget værd, når man har postpolio. Selvom det gradvist går ned ad bakke med fysikken, er jeg tvunget til at se lyst på tilværelsen. Det er jeg overbevist om er afgørende, siger Frank Batting.

Fakta om postpolio: Hvordan lever jeg med postpolio?