Ankestyrelsen præsenterer BPA-undersøgelse

Ankestyrelsen har netop præsenteret deres praksisundersøgelse af BPA-området, og der er både ris og ros til kommunerne.

Efter at flere borgere har oplevet udfordringer med ordningen for borgerstyret personlig assistance (BPA-ordningen), har Ankestyrelsen nu gennemgået BPA-området. Der er både ris og ros til kommunerne, der i praksis administrerer BPA-ordningen.

Ankestyrelsen vurderer blandt andet, at kommunerne overordnet set er gode til at:

  • træffe afgørelse under hensyntagen til formålet med ordningerne.
  • beskrive borgerens funktionsnedsættelse og hvilke vanskeligheder borgeren har som følge af dette.

Omvendt er kommunerne ikke altid gode til at forklare eller undersøge:

  • hvordan borgeren bliver kompenseret for sit hjælpebehov på baggrund af udmålingen af tid til hver hjælpeopgave.
  • hvordan anden form for hjælp kan have betydning for resultatet af afgørelsen om kontant tilskud eller BPA.

Foreningen vil nu sammen med en række andre handicaporganisationer nærlæse rapporten yderligere og herefter præsentere et samlet svar. 

Læs hele rapporten på Ankestyrelsens hjemmeside

Opdateret: Læs det samlede svar her

Hvad er BPA?

BPA står for Borgerstyret Personlig Assistance. Det er et tilbud til voksne med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der er afhængig af omfattende hjælp. Med en BPA-ordning får man mulighed for selv at ansætte sine hjælpere. Dermed får man en mere fleksibel og helhedsorienteret ordning, der gør det muligt at leve et mere selvstændigt liv, end hvis man alene var afhængig af hjemmehjælp.