Corona: Det betyder det for PolioForeningen

Mange af PolioForeningens medlemmer er særligt udsatte overfor coronavirus, og det er naturligvis noget, vi tager meget alvorligt.

Du kan her læse vores lægers råd og anbefalinger til, hvordan du som polioramt kan forholde dig.

I foreningen har vi som følge af situationen desværre været nødsaget til at tage en række forholdsregler.

I den kommende tid er alle arrangementer og træningstilbud i PolioForeningen enten aflyst eller udskudt. Foreløbigt gælder dette til efter påske. Der er dog også allerede en del aflysninger længere frem. Læs mere om det enkelte træningstilbud og arrangement her på hjemmesiden.

Alle øvrige medlemsfordele, der ikke indebærer fysisk kontakt, fortsætter.

Som følge af situationen vil der ikke blive udsendt fysisk post før efter påske. 

Sådan kontakter du os

Som medlem eller frivillig kan man fortsat komme i kontakt med foreningens rådgivere og medarbejdere på telefon eller via mail. De fleste medarbejdere arbejder dog hjemmefra og kan ikke træffes på vores kontorer i København og Aarhus.

Situationen udvikler sig hele tiden, og vi anbefaler derfor, at du holder dig orienteret på hjemmesiden.

Vi beklager meget eventuelle gener tiltagene måtte medføre. Og håber samtidig på forståelse i den ekstraordinære situation.