Det bliver en god dag

Selvom Nanna Rasmussens ben gradvist bliver svagere og svagere, får det hende på ingen måde til at opgive sit aktive liv. Den rette livsindstilling er formlen, hvis man spørger 70-årige Nanna.
Der skal ikke megen overtalelse til, før Nanna Rasmussen kaster sig ud i projekter og idéer med veninderne, som indtager hovedrollen i hendes liv.

- Jeg synes, det er dejligt at stå op hver eneste morgen. At jeg så halter ud på badeværelset og bagefter ud i køkkenet, det er noget helt andet. Men derfor bliver det alligevel en god dag, siger 70-årige Nanna Rasmussen.

Hun er over de seneste seks-syv år gået fra at bruge én stok, til to stokke og har nu anskaffet sig en rollator.

- Der kan godt være ting, som jeg ærgrer mig over ikke at kunne, fordi jeg går så dårligt. Erkendelsen kan være en svær ting. Men jeg føler bestemt, at jeg har et aktivt liv, som selvfølgelig er tilpasset min fysik. Sådan er det nødt til at være, forklarer Nanna Rasmussen.

Jeg kunne vel godt sætte mig over i et hjørne og være ked af det, men det ligger ikke til mig.

Stor glæde ved strikning
Det har været en stor glæde for hende at kunne fortsætte den store interesse for strikning, som hun har haft i mange år. Hendes overkrop er nemlig ikke ramt af senfølger.

- Og det er jo et held. Jeg plejer at sige, at mine ben er noget skidt, men fra livet og op, der har jeg det rigtig godt. Ofte kan jeg ikke stå oprejst på grund af smerter. Heldigvis kan jeg både sidde ned og strikke, og jeg kan sidde ned og snakke, pointerer Nanna Rasmussen.

Et aktivt liv med veninderne
Omdrejningspunktet for hendes aktive liv er veninderne, som hun spenderer meget tid sammen med.

- Jeg er så privilegeret, at jeg har veninder til det hele. Til at gå på museer med, til at strikke med, til at spinne på spinnerok med og selvfølgelig bare til at være sammen med. Mandag morgen går jeg til svømning med andre polioramte, og hver anden måned mødes vi kun for at tale, give hinanden gode råd og bare høre, hvordan vi hver især trives i hverdagen. Det betyder helt sikkert noget at omgås andre i samme båd, fortæller Nanna Rasmussen.

Polioens senfølger
Der tales blandt andet om de udfordringer, der følger med at blive ældre og have poliosenfølger.

- Ét af emnerne har været bolig. Mit hus har to etager, og jeg har fundet ud af, at jeg ikke kan blive boende. Alting til sin tid. Jeg kunne vel godt sætte mig over i et hjørne og være ked af det, men det ligger ikke til mig. Eller til andre polioramte for den sags skyld. For jeg ser positivt på tilværelsen, og jeg har et rigtig godt liv. Jeg kan være aktiv og dyrke det samvær, jeg gerne vil. Fysisk ved jeg, hvad jeg ikke kan, og hvad poliosenfølger indebærer. Det giver en form for ro, siger Nanna Rasmussen.

Læs også

Psyken og fysikken hænger uløseligt sammen

Et godt socialt netværk betyder alt