Et godt socialt netværk betyder alt

Dennis Kongstad på 65 år var i en årrække så udkørt, at han kun havde overskud til at passe sit arbejde. Først, da han fandt ud af, at han lider af senfølger efter polio, kunne han lægge sit liv om, så der igen blev tid til venner og familie, som betyder så meget for ham.
Udover stadig at være erhvervsaktiv og selvstændig, har Dennis Kongstad genoptaget musikken og spiller på vaskebræt i et band.

- Et godt socialt netværk betyder alt. Det er hele min tilværelse, og det er vigtigt at bevare de sociale kontakter og gøre brug af dem, begynder 65-årige Dennis Kongstad.

I dag nyder han godt af den tætte kontakt til familie, venner og bofæller, men da han blev ramt af postpolio i 1990’erne ændrede hans overskud sig dramatisk. Han var tvunget til at vælge det sociale fra.

- Jeg mærkede senfølgerne, da jeg var i begyndelsen af 40’erne. Når jeg kom hjem fra arbejde, gik jeg direkte ind og lagde mig. Jeg var uden for rækkevidde for både min kone og mine børn, og også når mine venner ringede. De undrede sig over, at jeg aldrig ville snakke med dem. I lang tid var der ikke meget andet end arbejde i mit liv, fordi jeg var så forfærdelig udkørt.  Jeg kunne ikke forstå, hvad der foregik, husker Dennis Kongstad.

Sund livsstil blev en nødvendighed
Polio havde hidtil spillet en begrænset rolle i hans liv og bevidsthed, og der gik derfor et par år og flere undersøgelser, før odenseaneren fandt ud af, hvad der havde ramt ham. Han konsulterede en lokal fysioterapeut, der hurtigt konstaterede, at han led af senfølger og skulle lægge sit liv om.

- Jeg gik på nedsat tid for at få mig et liv igen. Der var ikke andet at gøre. Med tiden skar jeg også ned på cola og alt med sukker. Smøgerne kvittede jeg helt. Jeg begyndte at leve sundere og træne min krop, for det var en nødvendighed, forklarer Dennis Kongstad.

Jeg mærkede senfølgerne, da jeg var i begyndelsen af 40'erne. Når jeg kom hjem fra arbejde, gik jeg direkte ind og lagde mig.

Nye prioriteringer giver energi
Den nye indsigt fik ham også til at række ud til venner og familie.

- Jeg skrev et tre-fire sider langt brev til dem, hvori jeg beskrev situationen og beklagede, at jeg havde været så afvisende, og at de ikke skulle beskytte mig. De skulle ikke holde op med at invitere, selvom de havde fået mange afbud de sidste år. Jeg fortalte, at jeg selv ville vurdere, hvad jeg kunne, og hvad jeg ikke kunne. På den måde blev de sat ind i min situation, beretter odenseaneren.

Brevet fik en positiv modtagelse, og som Dennis Kongstad etapevis fik det bedre, blev det sociale liv igen en stor del af hans tilværelse.

- Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, og de nye prioriteringer har givet mig meget. Jeg har en fast rutine med øvelser hver morgen, og jeg går i træningscenter tre gange om ugen. Det giver energi og mere overskud. Jeg er blandt andet begyndt at optræde og spille i bands igen, og det havde jeg ikke regnet med ville ske. Det kan jo ikke passe andet, end at det har betydet noget, at jeg lagde mit liv om, slutter han.

Læs også

Psyken og fysikken uløseligt hænger sammen

Det bliver en god dag