Få de bedste kort på hånden

Hvad enten du er i fast arbejde, arbejdsløs eller under uddannelse og har en skade efter en ulykke, så kan det betyde alverden at vide, hvilke muligheder du har i dit arbejdsliv. Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen fra UlykkesPatientForeningen giver her et indblik i, hvordan du kan give dig selv de bedste kort på hånden.

- Det er vigtigt, at du selv så vidt muligt tager fat i de relevante personer i kommunen og på jobcentret. Gerne så hurtigt, du kan.  Samtidig er det en rigtig god idé, at du sætter dig ind i, hvilke muligheder der er på området, så du kan italesætte det og forklare det til en nuværende eller potentiel arbejdsgiver. For der er mange arbejdsgivere, som simpelthen ikke er bevidste om, hvad der kan lade sig gøre, forklarer socialrådgiver Bente Elton Rasmussen.

Er du selv armeret med viden, kan det bane vej og have stor betydning for dit fremtidige arbejdsliv.

- En arbejdsgiver kan søge om tilskud til løsninger eller få kompensation af kommunen. Har du selv en viden om mulighederne, så kan det faktisk sparke døre ind. Arbejdsgiveren skal gerne tænke, at når der ydes kompensation for de begrænsninger, du som medarbejder har, så er der ikke noget problem eller nogle udfordringer i at have dig ansat. Netop den del må du selvfølgelig gerne understrege, fortsætter Bente Elton Rasmussen.

Der findes en bred pallette af støtteordninger, som kan komme i spil, hvor det offentlige dækker omkostningerne. Her kan du læse om de fem kompenserende ordninger:

Personlig assistance i jobsituation

Står du med konkrete arbejdsopgaver, som du ikke kan løse grundet dine skader, kan arbejdspladsen med kompensation fra kommunen ansætte en personlig assistent – til f.eks. tungere løft. Enten ansættes en udefrakommende eller også ’frikøbes’ en kollega, som så fungerer som personlig assistent til de specifikke opgaver, som du ikke selv kan udføre.

Du skal dog grundlæggende set selv være i stand til at udføre de faglige funktioner i jobbet. Ordningen er også en god åbning til at få italesat, hvilke konkrete udfordringer du har eller på sigt kan få og dermed åbne for en god dialog om, hvordan man gør situationen god for hele arbejdspladsen. Det skal gerne medføre, at det er helt legitimt at bede om hjælp, og at alle er indforstået med det.

Personlig assistance under efter- eller videreuddannelse

Er du i gang med en efter- og videreuddannelse, hvor du som udgangspunkt allerede har en tilknytning til en arbejdsplads, kan du få en personlig assistent til at varetage praktiske opgaver. Det kan være sekretærarbejde, hvor der eksempelvis bliver taget notater undervejs i undervisningen. Men det er et krav, at du selv skal kunne gennemføre uddannelsen fagligt. Ordningen er ikke en ekstraordinær lektiehjælp. Groft skitseret, så skal den personlige assistent i princippet være én, som kan komme ind fra gaden og varetage funktionen.

Hjælpemidler, arbejdsredskaber og mindretilpasninger af arbejdspladsen

Arbejdsgiveren skal ifølge lovgivningen levere de relevante arbejdsredskaber, der skal til for, at du kan udføre dit arbejde, mens der kan søges om det, der ligger ud over det forventelige. I forhold til tilpasninger af en arbejdsplads kan der ikke bevilliges støtte til store og gennemgribende renoveringer, men kommunen kan i dialog med borger og arbejdsgiver ofte finde rigtig gode og langtidsholdbare løsninger.

Pr. 1 januar 2020 flyttes reglerne om hjælpemidler fra Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats til Lov om kompensation til handicappede i erhverv. Samtidig udvides målgruppen til også at omhandle folkepensionister, der fortsat har tilknytning til arbejdsmarkedet.

Isbryderordningen

Inden der er gået to år efter endt uddannelse, kan personer med handicap få den første erfaring fra arbejdsmarkedet i et job med løntilskud. Ordningen gør, at du ikke er nødsaget til at stille dig i ledighedskøen. Det kommer dog ikke automatisk, og jobcentret skal bevillige løntilskuddet.

For nogle kan det være en udfordring at komme ind på arbejdsmarkedet, og derfor kan det være en god ordning at gøre brug af, når du søger job umiddelbart efter uddannelsens afslutning.

Fortrinsadgang til jobs i det offentlige

Opfylder du de krævede kvalifikationer til en stilling i det offentlige, så bliver du også kaldt til en samtale, hvis du har et handicap og i din ansøgning gør tydelig opmærksom på, at der søges med fortrinsadgang. Er dine kvalifikationer de samme som en anden kandidat, så skal de også ansætte kandidaten med handicap.

Bente Elton Rasmussens erfaring er dog, at ordningen sjældent bliver brugt i praksis, fordi der ikke er mange, som har lyst til at lægge så massivt fokus på, at de har et handicap og dermed få fortrinsret. Der er dog ikke tale om en jobgaranti ved ansøgning med jortrinsadgang, men det er en mulighed, som man kan gøre brug af.

Kender du en § 56-aftale?

Udover de fem kompenserende ordninger findes der også andre støtteordninger. Bente Elton Rasmussen fremhæver §56, som også er relevant at være bevidst om.

- En §56-aftale er en støttemulighed, hvor arbejdsgiveren bliver kompenseret for sygedage, hvis du har en kronisk eller langvarig lidelse. Normalt skal en arbejdsgiver betale for de første 30 sygedage. Men her bliver de kompenseret fra første sygedag, hvis du har mindst 10 sygedage på et år, som relaterer sig til dit handicap. Det gør, at du kan være ærlig og sige, at du har en del sygedage på et år, uden at det nødvendigvis kommer til at have negativ betydning. En tilsvarende aftale kan også indgås i forhold til selvstændige erhvervsdrivende, forklarer hun.

Hjælp til uddannelse

Står du på tærsklen til at begynde på en uddannelse, eller er du allerede i gang, så findes der også visse kompenserende ordninger – eksempelvis i form af specialpædagogisk støtte. Rammerne for uddannelser er forskellige, men ifølge Bente Elton Rasmussen er det ofte muligt at tilrettelægge efter dine behov.

Siden 1. august 2019 har alle landets kommuner fået øget fokus på unge under 25 år med 'Den sammenhængende kommunale ungeindsats,' som netop skal sikre, at unge kommer godt gennem uddannelsessystemet og/eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Det er vigtigt at italesætte og forklare, hvad du har brug for. På den måde er der større chance for at få skræddersyet din uddannelse. Det kan være, at du har brug for hjælp til eksamen eller måske i undervisningssituationer. Vi ser også flere steder, at man kan forlænge uddannelsens varighed. Men det er vigtigt, at du gør opmærksom på dine behov selv. Det gælder både i en uddannelses- og arbejdssituation, siger socialrådgiveren.

Mulighederne er altså mange, men der skal altid laves en konkret vurdering og en individuel løsning. Samtidig er der forskel fra kommune til kommune i forhold til fokus på området.

- Men i de fleste kommuner findes de såkaldte nøglepersoner, der har særligt fokus på de handicapkompenserende ordninger. Så i langt de fleste tilfælde er der heldigvis rigtig gode incitamenter til at undersøge, hvilke muligheder der passer til dig og samtidig sørge for at gå i dialog med de relevante personer i netop din situation. Det kan i sidste ende betyde meget for din tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Bente Elton Rasmussen.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere, kan du ringe til UlykkesPatientForeningens socialrådgivere på UlykkesLinjen alle hverdage kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673  9000.

Du kan også læse mere om de handicapkompenserende ordninger på STAR’s hjemmeside her