Hvordan påvirkede paralytisk polio valg af uddannelse og profession?

Når man som barn er blevet ramt af noget så indgribende som paralytisk polio, har det naturligvis indvirkning på tilværelsen. En gruppe forskere har set nærmere på oplysninger fra 1.600 danske poliobørn.

Der er ganske megen litteratur om langsigtede effekter af sundhedschok (markant negativ påvirkning af helbred eller sundhed, red.) under graviditet eller den meget tidlige barndom, hvor man efterfølgende vender tilbage og undersøger, hvordan det er gået gruppen mange år senere. 

Men der findes ikke mange studier om alt det indimellem og alle de valg, som bliver truffet af den enkelte undervejs. Ofte er det nemlig ikke muligt at se de uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige valg. Miriam Wüst forklarer;

- Men det har vi kunnet gøre i denne sammenhæng med 1.600 børn, som fik polio i epidemien i 1952 i Københavnsområdet. De blev ramt af polio i en grad, så de blev indlagt, og nogle af dem fik lammelser og varige men, mens andre ikke gjorde.

Vi kan se, at de to grupper ikke er forskellige, når det kommer til baggrund, og polio ramte generelt meget bredt i befolkningen, og det er interessant, begynder Miriam Wüst, lektor på KU, som sammen med fire andre forskere står bag studiet Childhood health shocks, educational and occupational choices - evidence from the last Danish polio epidemic.

Data til studiet har forskerne fået gennem journaler fra Blegdamshospitalet, Folke- og Boligtællingen 1970 samt DST Registre 1980-2013.

- Vi har kunnet følge de her børn gennem livet, og vi kan samtidig sammenligne dem, som har fået paralyser (lammelser, red.) af polio med dem, der ikke har, siger forsker Miriam Wüst og fortsætter:

- Det har været slående, at den her gruppe mennesker med paralyser har klaret sig så godt, og det er på mange måder imod alle odds. I vores arbejde har det været tydeligt, at den enkelte har båret et stort ansvar for at blive en aktiv del af samfundet, men det har samtidig også været det, som samfundet og omgivelserne har forventet.

Uddannelse vigtig for paralytisk-ramte

Hvor slemt den enkelte har været ramt af poliofølger gennem livet, kan ikke ses i de undersøgte data.

- Men vi kan se, at polioramte med lammelser eller andre mén i høj grad kommer på arbejdsmarkedet og i stor grad tjener det samme, som de ikke-paralytiske patienter.

Det vidner også om en generel stor deltagelse på arbejdsmarkedet, som man måske ikke ville have forventet, når man ser på den sværhedsgrad af handicap, mange har fået af polio, siger Miriam Wüst og fortsætter:

- Generelt har paralytisk-ramte poliopatienter brugt meget tid på at uddanne sig, også længere tid end de ikke-paralytiske poliopatienter, og det havde vi også regnet med. Samtidig har de ofte arbejdet indenfor professioner, der passede til deres fysiske formåen og ikke var for krævende på det punkt.

Vi havde måske forventet, at der var større forskel på, hvordan børn fra dårligere stillede familier contra mere ressourcestærke familier klarede sig på sigt, men der er ikke den store forskel.

Vi har kunnet følge de her børn gennem livet, og vi kan samtidig sammenligne dem, som har fået paralyser af polio med dem, der ikke har

Det eneste sted, vi finder noget bemærkelsesværdigt i den sammenhæng, er, at paralytisk polioramte fra fattige familier har noget større dødelighed end de mere ressourcestærke.

Når der sker noget negativt for dit helbred, og det er mere eller mindre kronisk, så påvirker det altså ens tilværelse på flere niveauer.

- Hvad man ender med at uddanne sig som og arbejde med, er en kombination af de beslutninger, som man selv træffer, og det har helt bestemt også været et resultat af de muligheder, polioramte har fået og den danske stats fokus på dem.

Den overordnede tilgang var, man skulle tilbage og integreres i samfundet, hvis man overhovedet kunne, og der er vores opfattelse, at netop det har været meget vigtigt for mange polioramte, beretter Miriam Wüst.

Ved en epidemi, som polioepidemien i 1952-53, har det ikke bare store konsekvenser for de børn og voksne, der blev ramt, deres familier og omgivelser, men også for hele samfundet.

- En epidemi er i næsten alle tilfælde enormt dyr for et samfund. Men samfundsøkonomisk kan man ikke være i tvivl om, at det har været rigtig positivt, at de paralytiske polioramte har fået et aktivt liv i samfundet, taget uddannelse og fået job på nærmest lige fod med dem, der ikke havde det paralytisk.

Det gælder både i kroner og ører og i nytteværdi, lyder det afsluttende fra Miriam Wüst, forsker og lektor ved KU.

Miriam Wüst (KU) står sammen med forskerne Torben Heien Nielsen (KU), Maya Rossin-Slater (Stanford University), Miriam Gensowski (KU) og Nete Munk Nielsen (SSI) bag studiet Childhood health shocks, educational and occupational choices - evidence from the last Danish polio epidemic

I studiet fandt Miriam Wüst og hendes medforskere blandt andet frem til, at polioramte, der fik lammelser, både investerede mere i uddannelse og havde større chance for at gennemføre end de polioramte, som ikke fik lammelser.

Artiklen er skrevet af Martin Hungeberg og har været bragt i Livtag nr. 4 2020.