Ingelise har styr på tilgængeligheden

Tilgængeligheden i Danmark trænger til et løft, hvis man spørger Ingelise Rohde. Men med grundig forberedelse og planlægning kommer man langt.
Ingelise Rohde researcher grundigt på tilgængeligheden, når hun skal et nyt sted hen, for at sikre sig, at forholdene er i orden.

Da hoveddøren går op til Ingelise Rohdes farverige hjem i Hadsten, er hun i fuld gang med at tale i telefon. I den anden ende er en rejsekonsulent. 73-årige Ingelise er netop hjemvendt fra tre uger på Tenerife og er nu i færd med at arrangere en USA-tur med sin yngste søn, svigerdatter og børnebørn.

- I hverdagen ser jeg ikke min polio som et handicap, men mere som et vilkår. Min polio er ingen katastrofe, men tidvis ganske besværlig og tidskrævende. Blandt andet set i forhold til den tilgængelighed, der er ude i virkeligheden, siger Ingelise, da hun har afsluttet samtalen med rejsekonsulenten og rykket fra kørestolen til en lænestol i stuen.

Den tidligere lægesekretær er en berejst kvinde, og hun har konstant nye planer i støbeskeen.

- Jeg holder meget af at opleve andre kulturer og møde nye mennesker. Min rejselyst tog rigtig fat, da jeg fik tilbudt et deltidsjob som rejsekonsulent i et handicaprejsebureau, forklarer hun.

I hverdagen ser jeg ikke min polio som et handicap, men mere som et vilkår.

’Du ser da meget kvik ud’
De tre uger på Tenerife har sat sig som gyldenbrun farve i Ingelises ansigt. Hun har opholdt sig på samme hotel på den spanske ø så mange gange, at det kan være vanskeligt at holde styr på.

- Hvor mange gange jeg har været på Mar y Sol? Rigtig mange gange. Tilgængeligheden er optimal, og jeg nyder samværet med de mange gæster, der kommer igen og igen år efter år fra hele Europa, fortæller hun.

Involveringen i handicaprejsebureauet begyndte, da hun mødte ejeren, som havde brug for hjælp til at teste tilgængelighed på hoteller i middelhavsområdet.

- Han var inviteret til Tenerife for at besigtige et kurhotel, der skulle egne sig til mennesker med fysiske handicaps i den hensigt at arrangere rejser for målgruppen. ’Du ser da meget kvik ud’, sagde han til mig. Han spurgte, om jeg ville med, for han havde jo ikke forstand på dørbredder og sengehøjder og adgangsforhold. Det lød spændende, så vi tog af sted. Efterhånden blev det til mange inspektioner rundt i Europa, husker Ingelise.

Hvornår noget anses som handicapvenligt eller god tilgængelighed kan svinge markant fra land til land og hotel til hotel.

- Handicapegnethed er en relativ størrelse, der kan tolkes på tusindvis af kreative måder. Jeg har oplevet flere hotelejere, der helt alvorligt mente, at de havde gode forhold, blot der var en elevator på størrelse med en telefonboks. Eller for  eksempel en bruseniche med blot et lille bitte trin. Og det duer jo ikke. Mit råd er, at du skal fortælle, hvad du har brug for, inden du rejser. Det bliver pludselig besværligt at rejse og tapper på kræfterne, hvis tingene ikke fungerer. Det tror jeg, at mange mennesker kender til, siger hun.

Jeg handler ikke de steder, hvor jeg ikke kan komme ind, og jeg nægter at lade mig betjene udendørs siddende på en scooter.

Tilgængeligheden halter herhjemme
Det er nu ikke fordi, at Ingelise mener, vi er specielt godt vant herhjemme:

- Jeg synes bestemt tilgængeligheden i Danmark trænger til et gevaldigt løft. Se bare på tilgængeligheden i Barcelona, London og andre europæiske storbyer, hvor du kan benytte offentlig transport med tog og bus. Selv sightseeing-busserne kan skyde en rampe ud i midterpartiet, der lægger sig pænt på fortovet, og vupti så kan man uden besvær køre ombord. Sådan er det desværre ikke i Danmark, men efterhånden har jeg lært at ignorere det, for jeg orker ikke frustrationerne.

Tænker hun sig grundigt om, er der alligevel et par ting, som kan irritere i hverdagen:

- Jeg handler ikke de steder, hvor jeg ikke kan komme ind, og jeg nægter at lade mig betjene udendørs siddende på en scooter. I stedet har jeg lavet flere aftaler med butikkerne her i Hadsten om ’drive in service’. Det fungerer fint og kan spare på mine kræfter, når jeg blot kan ringe ind efter en konkret vare, og en person herefter kommer ud til bilen. Det er jeg taknemlig for. Jeg ville også gerne kunne taget toget til Aarhus, men det kan ikke lade sig gøre, fordi der er et slip i form af et hul på cirka 30 centimeter mellem perronen og toget. Det er da ærgerligt, fortæller Ingelise, mens hendes hjælper Alice Iversen tager plads ved siden af lænestolen.

- Du er god til ikke at lade dig gå på af det, lyder det fra Alice.

- Nej, det er der jo ingen grund til, svarer Ingelise.

Alice nikker.

- Skal vi besøge en garnbutik i Sønderjylland, så er du fantastisk til at researche på tilgængeligheden, og du ringer også til dem for at sikre dig at forholdene er, som de skal være. Det får du altid styr på.

Til poliokonference i Sydney
Kort efter falder snakken igen på rejser, og 73-årige Ingelise er ikke længe om at udpege sin største rejseoplevelse:

- Jeg var til poliokonference i Australien i 2016. De sidste 35 år, har jeg talt om Utzons operahus i Sydney, så det her var jo en kærkommen mulighed. Forberedelsen var som den altid er, når jeg skal rejse. Overordnet set, så handler det om rigtig god og grundig planlægning. Og så kan alt mere eller mindre lade sig gøre.

Turen er et godt eksempel på at rejse som kørestolsbruger.

- Allerede på flybilletten er det vigtigt at få lagt ind, hvilken hjælp man skal have for at komme ombord samt hvilke hjælpemidler og eventuel ekstrabagage, man har med. Vi fløj med Singapore Airlines fra Frankfurt til Singapore, og det er et super godt flyselskab. De kan for eksempel i et snuptag gøre toiletterne handicapegnede ved at flytte en væg et stykke ind i kabinen, så det bliver et meget større rum. Det var fornemme forhold, beretter Ingelise.

Når hun skal booke hotel, har hun også en klar fremgangsmåde:

- Så snart jeg ved, hvilket hotel jeg vil bo på, så skriver jeg til dem og får eksempelvis tilsendt billeder af deres badeværelser og får detaljerne på plads. Det kan virkelig komme dig til gode at gøre et forarbejde, og man kan jo også google sig til meget, forklarer Ingelise og fortsætter:

- Og Sydney var fantastisk. Operahuset var rigtig tilgængeligt med super gode forhold, og oplevelsen var ubeskrivelig storladen. Under ’My Fair Lady’ i den store koncertsal græd jeg af taknemlighed. Selve poliokonferencen varede i tre dage og udover spændende indlæg fra de mange professionelle, var det en stor berigelse at møde de inspirerende deltagere med poliofølger og høre om de vilkår og udfordringer, de i deres hjemlande havde mødt undervejs på deres livsrejse.

Ingelise er overbevist om, at mennesker med polio er gjort af et særligt stof:

- Sådan oplever jeg det. Det minder mig om, at en gammel arbejdskollega engang forklarede mig, hvordan en flyver kommer i luften. Ved I det? Det gør den ved at få modvind. Får den ikke modvind, så kommer den aldrig op. Prøv at se på en gråspurv: Den letter også mod vinden. Det synes jeg er en fantastisk metafor. Det er ofte tålmodighedskrævende og udfordrende at have et handicap, og du skal have mange mennesker involveret i dit liv på godt og ondt. Kommuner, sagsbehandlere og måske hjælpere. Men man skal kunne klare modstanden og udfordringerne, for det gør, at man får den her stædighed og mod på at udforske livet. For livet er en fantastisk chance, der skal leves fuldt og helt, siger Ingelise Rohde.

Artiklen stammer fra Livtag nr. 3, 2017.