Jo større traume, desto større mulighed for at blomstre

Det kaldes posttraumatisk vækst, når dele af ens liv udvikler sig i en positiv retning efter et traume, og du kan selv være medvirkende til at bane vejen for en blomstring.
Jesper Bay-Hansen er læge, klinisk sexolog og parterapeut, og så er han forfatter til en række bøger om lykke. Seneste skud på stammen er bogen Recepten på lykke 2.0, som udkom i begyndelsen af 2021. Heri forholder Jesper Bay-Hansen sig blandt meget andet til skabelse af mening i livet og positivt.

- Hører man som eksempelvis nyskadet efter en ulykke, at man kan opleve en blomstring i sit liv, når man står midt i en utrolig skrøbelig situation, hvor livsglæden har fået et dyk, vil man måske rynke på næsen eller blive vred. Det er da heller ikke sådan, at en psykologisk genfødsel bare dumper ned fra himlen, men der er et potentiale. Rigtig mange, som har været udsat for et traume, får et andet syn på livet og bliver mere bevidste om, hvad der egentlig er vigtigt, hvad ens værdier er, og hvordan man vil bruge sin energi og tid, siger Jesper Bay-Hansen, der er læge, klinisk sexolog og parterapeut.

Forskning i posttraumatisk vækst og beretninger fra mennesker, der har oplevet en blomstring i livet, tyder på en dosis-respons-sammenhæng. Det vil sige, jo større traume, desto større er potentialet for blomstring, forklarer Jesper Bay-Hansen og tilføjer:

Allerhelst ville vi alle jo være uden traumer i vores liv, det er klart, men det er nogle interessante mekanismer, som bliver sat i spil, når man oplever vækst efter et traume.

- Jeg synes, det er både fascinerende og opløftende, og måske er det slet ikke så underligt, at det forholder sig sådan, for det er jo typisk der, i en krise, at du bedst kan ændre på ting i dit liv.

En blomstring eller posttraumatisk vækst visker ikke traumet væk eller gør dig til et menneske, der aldrig føler sorg over tab af funktionsevne eller andre negative følgevirkninger, men det kan ikke desto mindre give en bedre tilværelse.

- Allerhelst ville vi alle jo være uden traumer i vores liv, det er klart, men det er nogle interessante mekanismer, som bliver sat i spil, når man oplever vækst efter et traume. Samtidig er det værd at tage med sig, at vi jo alle kommer til at opleve traumer i vores liv: Når vores nærmeste dør, man mister sit arbejde, man er ude for en ulykke eller bliver syg. Det kan være gavnligt at huske på, når man selv er i situationen, for livskriser og lykkemæssige traumer er et livsvilkår, siger Jesper Bay-Hansen.

Accept fordrer positiv udvikling

Læge, klinisk sexolog og parterapeut Jesper Bay-Hansen har erfaret gennem sit daglige arbejde med klienter, at accept er en forudsætning for at opleve en form for blomstring efter en traumatisk hændelse.

- Jeg tror, det er vigtigt at sige: Ja, jeg har været udsat for noget, der er rigtig alvorligt, og måske kan jeg ikke det samme som før, men jeg kan først rigtig komme mig, når jeg har accepteret min situation. Det er starten, livsomstændighederne er forandret. Og så er det rigtig interessant at bruge positiv psykologi her: Der er en masse ting, jeg ikke kan, men hvad kan jeg så? Det værste er at fange sig selv i en offerrolle, hvor man står i stampe, fortæller Jesper Bay-Hansen og supplerer:

- Grundprincipperne i positiv psykologi er, at man er medskaber af sit eget liv, og at et positivt fokus skaber en mere positiv virkelighed. Det er vigtigt at sige i samme ombæring, at man altså ikke kun kan leve et lykkeligt liv, uanset hvor umage man gør sig, for der er altid smerte i lykken. Det opløftende budskab skal være, at det gennem aktiviteter, såkaldte lykkeaktiviteter, er muligt at finde veje til større lykke og trivsel, og dét kan bane vejen for blomstring efter traumet, man har været udsat for, forklarer Jesper Bay-Hansen, der er forfatter til en række bøger om netop lykke.

Grundprincipperne i positiv psykologi er, at man er medskaber af sit eget liv, og at et positivt fokus skaber en mere positiv virkelighed.

Seneste skud på stammen er bogen Recepten på lykke 2.0, som udkom i begyndelsen af 2021. Heri forholder Jesper Bay-Hansen sig blandt meget andet til skabelse af mening i livet og positivt livsindhold.

- En sætning, jeg ofte bruger, er, at meningen med livet er at give livet mening. Det er fuldstændig normalt at blive ramt af følelser af magtesløshed og meningsløshed, når man har været udsat for et traume. Men selv i de perioder, hvor det ser allermest sort ud, er det muligt at finde en vis forståelse eller mening. Vi kan endda selv skabe den, og det er der mange måder til. Én af dem er taget fra positiv psykologi og handler om at bruge sine egne styrker. Du kan stille dig selv tre spørgsmål i den sammenhæng, pointerer Jesper Bay-Hansen og uddyber:

1. Hvad er meningsgivende for mig?

Dette spørgsmål vil trække tråde bagud til det liv, du allerede har levet, og de livserfaringer, du har gjort dig. Det vil samtidig række ind i din fremtid, da det meningsgivende også baserer sig på dine forestillinger om det meningsfulde i tiden, der kommer.

2. Hvori består det meningsskabende nærmere bestemt?

Her præciserer du, hvori de meningsskabende processer består. Det kan sagtens være, du bruger nogle af dine karakterstyrker til at skabe mening.

3. Hvordan vil jeg helt konkret forsøge at opbygge større mening?

Her konkretiserer du, hvilke meningsskabende processer du vil afprøve i praksis. Vær opmærksom på, at vi ofte bruger vores karakterstyrker for lidt, og at der derfor kan ligge et uudnyttet lykke- og meningsskabende potentiale i at bruge dem noget mere.

Tre procent gladere

Jesper Bay-Hansen benytter i samtaler med klienter også en anden og mere simpel metode til at identificere mening og skabe små glimt af lykke i livet:

- Jeg plejer at spørge mine klienter, hvad der skal til for at blive tre procent gladere lige nu? Eller hvad skal der til for at få tre procent færre smerter? For så gør man noget psykologisk ret smart: Man spiser elefanten i små bidder. Så er det pludselig overskueligt at fokusere på at få det lidt bedre med de her små skridt. På den måde kan man skabe ringe i vandet og med lidt held bane vejen for en blomstring.

En sætning, jeg ofte bruger, er, at meningen med livet er at give livet mening.

Det er naturligvis vidt forskelligt fra menneske til menneske, hvad der fremkalder lykke og mening i livet. Samtidig er der også stor forskel på, hvilke ressourcer vi besidder og kan bringe i spil.

- Man kan starte med at sige, at vi alle har vågne timer i døgnet. Det varierer naturligvis hvor mange. Hvad vil du vælge at bruge dine vågne timer på? Vi har også alle sammen en eller anden portion energi, når vi vågner op om morgenen, og vi har et valg om, hvordan vi vil bruge den her energi, velvidende at vi måske løber tør for kræfter, før vi kunne ønske os det. Det handler om, at du bevidst prioriterer at bruge din energi, så du får gjort det, der betyder mest for dig og giver størst muligt glæde, mening og indhold, siger Jesper Bay-Hansen.

Skridt for skridt kan der altså vokse en blomstring ud fra dit traume, og der er en række faktorer, som kendetegner posttraumatisk vækst. Læge, klinisk sexolog og parterapeut Jesper Bay-Hansen afslutter med et citat fra sin bog Recepten på lykke 2.0:

- En blomstring indebærer frem for alt en større indsigt i, hvad et meningsfuldt liv og sociale relationer reelt betyder for dig. Det giver typisk en større værdsættelse af livet og en ændret selvopfattelse, herunder oplevelsen af større personlig styrke og robusthed. Det ændrede syn på sociale relationer kan udmønte sig i, at man i højere grad end tidligere skelner mellem sande venskaber og mere overfladiske bekendtskaber. Relationer, der bevares, vil opleves følelsesmæssigt tættere. Som en mærkbar sidegevinst vil blomstringen begrænse oplevelsen af tab, sorg, tristhed og hjælpeløshed.

Artiklen er skrevet af Martin Hungeberg og bragt i Livtag nr. 3, 2021.