Kampen mod polio fortsætter

Kampen mod polio er på rette vej. Trods en svag stigning fra 2017 til 2018 i antallet af udbrud med vild polio, så er udbruddene koncentreret i et par lande.

Siden 1988 er der i alt kommet 99,9 % færre poliotilfælde, og nu er der kun udbrud af vild polio i to lande.

I 2017 var der pr. 11. december 17 udbrud af vild polio og 84 tilfælde af afledt polio. I 2018 var der i samme periode registreret 29 tilfælde af vild polio og 98 tilfælde af afledt polio, altså en svag stigning.

Der er i 2018 registreret udbrud af vild polio i Afghanistan og Pakistan, mens der er registreret udbrud af afledt polio i Congo, Niger, Nigeria, Papua New Guinea og Somalia.

Selv om der er meget få tilfælde af nye polioudbrud, og de er samlet i en bestemt del af verden, så er det dog vigtigt, at vi fortsat bakker op om kampen mod polio. Det vil sige, at vi husker at få vaccineret vores børn mod polio, da vaccine er den eneste kur mod polio.

Læs mere om kampen mod polio