Kjeld fremrykkede den tredje alder

Cykling spiller en afgørende rolle i polioramte Kjeld Kristoffersens aktive pensionisttilværelse. For otte år siden tog han valget at lade sig pensionere før tid, og det har han ikke fortrudt.
Kjeld har muskelsvind i højre ben og bruger reelt kun venstre ben til at træde med, når han cykler. Hans højre fod er klikket fast til pedalen og kan kun komme fri ved håndkraft.

- Da jeg var 40, spøgte jeg med, at jeg ville gå tidligt på pension, så jeg kunne foretage mig alle mulige spændende ting og opleve en masse. Derfor blev mine pensionsindbetalinger nok sat lidt derefter, siger 68-årige Kjeld Kristoffersen.

Han viser vej gennem haven ved hjemmet i det nordlige Silkeborg. Forbi drivhuset, der blev hans første større projekt som pensionist, og videre til det, han kalder sit cykelhotel. Det er et helt centralt sted at begynde samtalen. Mellem cykelhjul, værktøj og funklende racercykler, der hænger til skue i snore fra væggen. Den selvvalgte pension fra en ledende it-stilling i Jyske Bank har givet silkeborgenseren den tredje alder, han ønskede sig. Og den er markant præget af cykling.

- Faktisk har jeg aldrig tidligere dyrket sport, og det er da lidt specielt at være i sin bedste fysiske form i så sen en alder. Men det viste sig hurtigt, at cykling var enormt godt for krop og sjæl, forklarer Kjeld.

Jeg tænkte ikke så meget over, at polio var et decideret handicap for mig, men mere: Hvad vil du gerne opleve?

Fart på arbejdslivet

Hvad der altså først var ment som lidt af en spøg tog gradvist mere og mere form:

- I en årrække mødtes jeg med andre polioramte fra PolioForeningen, og jeg kunne desværre se flere af dem få det ringere og ringere. De var generelt hårdere ramt end mig, og nogle fik kørestol. Det satte tanker i gang. Den tredje alder, som jeg ønskede mig, kunne ske at forsvinde helt. Derfor besluttede jeg at rykke den frem.

I Kjelds arbejdsliv var der fart på, og især i de sidste år inden pensionen mærkede han, at kroppen begyndte at sige fra.

- Jeg har arbejdet 50-60 timer hver eneste uge i mange år. Det blev for hårdt. Havde jeg fortsat i samme tempo i bare et par år mere, så er jeg næsten sikker på, at jeg havde været slidt så meget ned, at jeg ikke kunne nå at få alle de oplevelser, jeg gerne ville have. Derfor var jeg nødt til at sige: Nu skal tilværelsen og oplevelserne planlægges i detaljer.

Og det blev de. Han gik på pension i en alder af 60, et år før sin kone, og gik straks i gang med at tilrettelægge.

Faktisk har jeg aldrig tidligere dyrket sport, og det er da lidt specielt at være i sin bedste fysiske form i så sen en alder.

Et aktivt pensionistliv

- Jeg tænkte ikke så meget over, at polio var et decideret handicap for mig, men mere: Hvad vil du gerne opleve? Det betød selvfølgelig noget, hvad der kunne lade sig gøre. Sidste år var vi for eksempel i Vietnam. Der var arrangeret gåture, som jeg ikke kunne holde til at gå. Men så blev der booket en cykel til mig i stedet. Jeg fik en gammel mountainbike og kunne komme rundt på den i de små byer. Selvfølgelig var der enkelte steder, hvor det var lidt vanskeligt på cykel, men det gik fint og blev en fantastisk tur, siger han.

Rejser har der været flere af i de otte år, hvor Kjeld har været pensionist. Ægteparret har blandt andet sejlet med skib langs Grønlands vestkyst, og de har chartret sejlbåd i Vestindien og på egen hånd sejlet rundt mellem de britiske Jomfruøer.

- Det gælder om at tænke sig om, inden man rejser og sørge for at planlægge bedst muligt. Vi er vant til at sejle og har gjort det i mange år efterhånden, så det er en naturlig måde at rejse på for os. Jeg underviser selv nye sejlere i Silkeborg Sejlklub og sejler kapsejlads hver onsdag. Det er en stor fornøjelse for mig, fortæller midtjyden om sit aktive pensionistliv.

Sport var ikke en del af barndommen

Kjeld er godt klar over, at det ikke er alle forundt at gøre, som han har gjort. Samtidig sætter han stor pris på, at han endnu ikke har stiftet bekendtskab med postpolio. Han giver sin nye livsstil en stor del af æren.

- Jeg har været privilegeret ved at kunne klare mig selv i tilværelsen. Ingen tvivl om det. Og så har det betydet så meget for mig, at jeg gjorde cykling til en del af mit liv. Jeg kan huske, at jeg stod ved den ene målstolpe som dreng, når der blev spillet fodbold i skolegården, men mere sport er det nærmest aldrig blevet til. I folkeskolen og i gymnasiet var jeg fritaget for gymnastik og havde i stedet formning og sløjd.

Valget faldt på cykling, fordi hans kone i forvejen holdt meget af netop den disciplin. Ægteparret har i flere år cyklet sammen, men i øjeblikket trækker kun Kjeld i cykeltøjet:

- Desværre faldt min kone og brækkede lårbensknoglen, så hun er endnu ikke klar til at køre på racercykel. I dag cykler jeg hver torsdag med en tidligere kollega, i weekenden med vennerne i Kjellerup Cykelklub, og så bliver det til en cykeltur alene om tirsdagen.

Naturen giver mig nogle fantastiske oplevelser, og kører jeg selv, kan jeg godt finde på at stå af og tage billeder.

Fokus på ikke at overbelaste kroppen

For tre år siden opsøgte Kjeld PolioForeningen i Marselisborg Centret i Aarhus for at få svar på, om han overtrænede, og hvor længe han kunne fortsætte med at være så aktiv.

- De undersøgte mig, og jeg fik at vide, at jeg skulle holde mig lidt tilbage med intensiteten, men jeg kan sagtens fortsætte med at køre så mange ture som nu. Jeg kan selv mærke, når jeg ikke skal træde hårdere. Det er en balancegang. Det er jo en stor belastning at køre 85 % med det gode ben, som jeg gør. Går man ned i detaljen, kan man til gengæld optimere meget, siger Kjeld og fortsætter:

- Min kone gav mig et såkaldt bikefit i gave for et år siden. Der fik jeg tjekket vinkler, hvordan jeg sidder på cyklen, rotationen, og hvordan mit tråd er. Jeg kører med klikpedaler og kompenserer ved at lave et kraftigt optræk i venstre side for at få det højre ben rigtigt med rundt. Cykel og cykelsko er blevet finjusteret ud fra bikefit-tjekket. Det har gjort, at kroppen og alle led belastes på rette vis, og så giver det nok også lidt flere watt på pedalerne.

Efterhånden er der næppe mange skovstier eller ruter i Silkeborg-området, som den tidligere it-leder ikke har kørt på enten mountainbike eller racercykel.

- Naturen giver mig nogle fantastiske oplevelser, og kører jeg selv, kan jeg godt finde på at stå af og tage billeder. Uanset om jeg cykler med min tidligere kollega eller i klubben, så plejer det at være mig, der har planlagt ruten og ved, hvor vi skal hen. Det har jeg det godt med, siger Kjeld Kristoffersen.

Tekst Martin Hungberg
Foto Anita Graversen