Lån hverdagshjælpemidler på biblioteket

Vil du gerne teste et hjælpemiddel, inden du køber det, så gå en tur på biblioteket.

I nogle af landets kommuner kan du låne hjælpemidler på dit lokale bibliotek. Det drejer sig om mindre hjælpemidler som f.eks. kartoffelskræller med sugekop, påklædningspind, skruelågsåbner eller rygbadebørste med skaft.

Formålet er at gøre de mange hjælpemidler, der findes, mere synlige og samtidig at give dig mulighed for at afprøve hjælpemidlernes funktion, inden du eventuelt selv køber det.

Sådan låner du hjælpemidler

Du låner hjælpemidlerne på samme måde, som du låner bibliotekets øvrige materialer.
Lånetiden er de fleste steder 14 dage.

Vi har kendskab til, at du kan låne hjælpemidler på bibliotekerne i følgende kommuner:

  • Lyngby
  • Ballerup
  • Korsør
  • Slagelse
  • Frederikshavn