"Opkald en vej eller plads efter Bjørn Ibsen"

For Joachim Hoffmann-Petersen er Bjørn Ibsen, der var anæstesilæge under polioepidemien i 1952, et stadigt lysende forbillede. Begejstringen deles tilsyneladende verden over, og hans virke trækker tråde til nutid og coronaepidemien.
Joachim Hoffmann-Petersen er formand for DASAIM (Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, red.) og overlæge på OUH i Svendborg.

Joachim Hoffmann-Petersen var i 2018 vært for en middag i forbindelse med den europæiske anæstesikongres, som det år blev afholdt i København.

- Under den her middag skal jeg holde et oplæg, hvor jeg selvfølgelig også taler om Bjørn Ibsen som én af dem, der revolutionerede vores fag på verdensplan. Spontant er der én fra selskabet, der udbryder, hvor Bjørn Ibsen Plads mon ligger. Det kunne jeg simpelthen ikke svare på, lyder det fra Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for DASAIM (Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, red.) og overlæge på OUH i Svendborg.

Der opstod en næsten vantro stemning til middagen.

- Her sidder jeg med nogle højt distingverede læger og professorer fra rundt omkring i Europa, som slet ikke forstår, hvad jeg prøver at sige. Jeg skynder mig at google på min telefon, om der da ikke er en plads eller vej et eller andet sted, som er opkaldt efter ham. Men det er der ikke. Det undrede dem helt kolossalt, når en dansker har haft så stor betydning for så mange mennesker, og det kan jeg kun give dem ret i.

Ibsen havde benhårdt fokus på patienter

Joachim Hoffmann-Petersen tøver ikke med at kalde Bjørn Ibsen for sit altoverskyggende idol. Det skyldes primært hans innovative tilgang til behandling af poliopatienter under den store epidemi i 1952-53, hvor han lagde et snit i halsen på de polioramte, der på grund af lammelser ikke selv kunne trække vejret. Snittet gik ind til luftrøret, hvor man indførte en slange, hvorigennem man manuelt kunne blæse luft ned i lungerne. Det var den funktion, de mange læge- og tandlægestuderende varetog i døgndrift i de mest kritiske perioder af epidemien. Indgrebet nedbragte dødeligheden med 50-75 pct. og var forstadiet til respiratoren. Det reddede en masse poliopatienter og blev udbredt til hele verden.

Selvom den store polioepidemi næsten ligger 70 år tilbage i tiden, og Bjørn Ibsen selv afgik ved døden i 2007, så er han stadig højaktuel.

- Så det var en på alle måder virkelig skelsættende opfindelse, han gjorde. Han formåede at ruske godt og grundigt rundt i nogle dogmer, som ikke var tidssvarende, og samtidig havde han hele tiden et benhårdt fokus på patienterne. Det var et held, at han ikke var autoritetstro, for han havde overbevisningen, at han kunne gøre det bedre, og han ville ikke acceptere, at man fortsatte med noget, som ikke virkede tilfredsstillende, siger Joachim Hoffmann-Petersen og hentyder blandt andet til datidens brug af jernlunge (også kaldt tankrespirator, red.) i behandlingen af poliopatienter.

Selvom den store polioepidemi ligger næsten 70 år tilbage i tiden, og Bjørn Ibsen selv afgik ved døden i 2007, så er han stadig højaktuel.

- Ibsen og hans tilgang giver mine kollegaer og mig incitament til hele tiden at se på, hvor de eksisterende dogmer kommer fra og samtidig overveje, om det måske er tid til at få dem afskaffet? Det er en utrolig vigtig del af vores arbejde, så vi hele tiden kan revurdere og udvikle os. Nogle gange støder man jo på noget, som har det bedst med at blive sendt videre på historiens kirkegård. Det skal man turde at gøre som læge, ligesom Bjørn Ibsen gjorde.

Fra venstrehåndsarbejde til speciale

Højaktuel er Bjørn Ibsen også under nutidens coronaepidemi.

- Mange læger og andre fagfolk skeler til, hvordan man tacklede polioepidemien dengang. Der er flere paralleller, end man måske lige tror. Det har eksempelvis været guld værd under coronaepidemien, at vi i Danmark har anæstesi og intensiv som samme speciale. Det betyder, at vi under en pandemi kan lukke operationsstuer og få anæstesisygeplejersker og anæstesilæger til at gå næsten direkte over og lave intensivterapi. Det er altså en stor fordel, at vi med en halv times varsel kan flerdoble antallet af læger med intensiv erfaring i hele Danmark, og vi vil derfor aldrig nogensinde løbe tør for folk, som kan finde ud af at skrue på en respirator. Det er en kæmpe styrke for vores beredskab, og det skyldes igen Ibsen og hans tanker og arbejde, fortæller Joachim Hoffmann-Petersen og uddyber:

- Efter krigen gik man væk fra, at anæstesi blot var en slags venstrehåndsarbejde for kirurgen, og det blev i stedet et lægeligt speciale. Verdens første intensivafdeling kom også af Ibsens og de andre fremsynede lægers indsats herhjemme. Det har givet genlyd i hele verden. I en anden sammenhæng talte jeg for nylig med kustoderne på Medicinsk Museion, som gav udtryk for, at Ibsen er én af meget få læger, de løbende får forespørgsler om. Også før corona, men det er tiltaget: Medier fra hele verden ringer og vil høre om ham.

Er tredje gang lykkens gang?

Overlæge Joachim Hoffmann-Petersens egen far var selv indlagt til observation for polio, dog uden at få lammelser, og det er sandsynligvis én af grundene til, at han allerede fra barnsben hørte historier om polio og Bjørn Ibsen.

- Det fascinerede mig dengang, og det har det gjort lige siden. Når jeg udfører mit arbejde i dag, føler jeg i den grad, at jeg står på skuldrene af giganter, og der er Bjørn Ibsen den største.

Men det til trods kan du ikke betræde en Bjørn Ibsens Plads eller køre ned ad en Bjørn Ibsens Vej. Joachim Hoffmann-Petersen og hans kollegaer har ellers gjort forsøget.

- Der er en flot græsplæne foran kommunehospitalet i København, som vi har foreslået kunne døbes Bjørn Ibsens Plads, men det vil ejerne ikke være med til. Efterfølgende rakte vi ud til Københavns Kommune og lavede en udførlig indstilling på at få opkaldt en plads, vej eller gade efter ham, men det blev også afvist, siger overlæge Joachim Hoffmann-Petersen og fortsætter:

- Når coronaepidemien er et afsluttet kapitel, så må det være tid til at forsøge en tredje gang. Jeg tænker, at det må have sat noget i gang, og at det forhåbentlig er gået op for endnu flere mennesker, hvor stor betydning Bjørn Ibsen har haft.

Artiklen stammer fra Livtag nr. 2, 2021. Den er skrevet af journalist Martin Hungeberg.