På Amager produceres vaccine mod polio

På Amager i København ligger AJ Vaccines A/S, der har udviklet poliovaccinen Picovax®. Vaccinen bruges ikke i det danske vaccinationsprogram, men den er en vigtig del af indsatsen for at udrydde polio globalt og distribueres af Unicef til lande, hvor der er vaccinationsprogrammer i gang. Livtag har besøgt AJ Vaccines og set, hvordan produktionen foregår.

Vaccineproduktionen på Artillerivej på Amager startede tilbage i 1902, hvor man fremstillede en vaccine mod difteri. Sidenhen er produktionen udvidet med vacciner mod kighoste, stivkrampe, tuberkulose og altså polio, som er produceret på adressen siden 1955.

AJ Vaccines overtog produktionen af vacciner fra Statens Serum Institut i 2017, og i dag arbejder mere end 600 medarbejdere i virksomheden.

Livtag har været på rundtur i produktionen og set, hvordan der ser ud der, hvor poliovaccinen Picovax® produceres.

Se billeder fra produktionen herunder. 

Denne bygning kaldes ’poliofabrikken’.

Det er her, man har den poliovirus, som stammer helt tilbage fra 1955. I denne bygning blandes komponenterne, som bruges til at fremstille vaccinen. Den vaccine, man fremstiller hos AJ Vaccines, er en injektionsvaccine, som også er den type poliovaccine, vi anvender i Danmark.

Produktionsfaciliteterne skal være fuldstændig sterile, og produktionen er inddelt i klasse A, B, C og D.

Klasse A er de områder af produktionen, hvor der er de strengeste krav til renhed. På billedet er det klasse A/B, hvor hætteglassene fyldes med poliovaccinen. Billedet viser porten, hvor propperne til hætteglassene leveres ind til fyldelinjen. Inden hætteglassene fyldes, er de vasket med 80 grader varmt vand og derefter steriliseret i en steriltunnel ved 300 grader.

Når hætteglassene er steriliseret, påfyldes vaccinen, og prop og kapsel sættes på. De medarbejdere, der arbejder her, er iført sterildragt, så der ikke er noget hud eller hår frit. Det er med til at sikre, at vaccinen er steril.

Inden hætteglassene sendes videre i processen, er der udtaget en mængde hætteglas til analyser. Det sker for at sikre kvaliteten af vaccinen, f.eks. at den er steril, og at det er den rette koncentration. Rummet rengøres mellem hver vaccinepåfyldning. Rummet bruges til flere forskellige slags vacciner.

Her kontrolleres hætteglassene for uregelmæssigheder.

Hætteglassene kører gennem maskinen, og en medarbejder inspicerer hvert enkelt hætteglas. Medarbejderen må foretage inspektion af hætteglas i 20 minutter ad gangen, derefter skal øjnene have en pause. 

Uregelmæssigheder kan for eksempel være en fejl på kapslen eller små partikler i væsken. Det er meget få hætteglas, der sorteres fra på grund af fejl. Efter inspektionen tages der hætteglas ud til stikprøvekontrol. Disse hætteglas inspiceres igen. 

De medarbejdere, der kontrollerer for uregelmæssigheder, bliver certificeret hvert år. Ved certificeringen skal medarbejderne vise, at de er i stand til at finde forskellige typer af fejl. 

Dette er pakkelinjen, hvor hætteglassene etiketteres og pakkes, efter de er påfyldt og inspiceret for uregelmæssigheder. 

Her påsættes en etik med batchnummer og udløbsdato for vaccinen. På etiketten til poliovaccinen er der ligeledes en farveindikator, der viser, om vaccinen har været udsat for for høje temperaturer for længe. Har vaccinen været udsat for for meget varme, må den ikke bruges mere. 

Der er et stort kontrolarbejde forbundet med at producere vacciner. Hele processen skal dokumenteres. 

Udover medarbejderne i selve vaccineproduktionen, arbejder mange medarbejdere derfor med dokumentation. Det er alt lige fra rengøringen til indholdet i hætteglassene, der skal dokumenteres. Der kommer fra tid til anden kontrolbesøg fra f.eks. de danske myndigheder og WHO.

De færdige poliovacciner. 

Man har produceret poliovaccine på Amager siden 1955.

 

Om poliovaccine

Der findes to måder at vaccinere mod polio på – og de har forskellige fordele og ulemper. Poliovaccine kan enten gives som dråber via munden eller som injektion. På fagsprog hedder de henholdsvis OPV og IPV.

OPV Poliodråber

OPV Vaccinen er flydende og skal indtages via munden. I 1960’erne gav man den på en sukkerknald, men senere nøjedes man med at dryppe dråber direkte ind i munden. Den flydende OPV poliovaccine består af levende virus, som i laboratoriet er muterede – det vil sige, at deres genmateriale er ændret på nogle punkter. Herved bliver de så svækkede, at de ikke længere kan give sygdom, men stadig kan provokere immunsystemet og derved fremkalde immunitet.

Virus er levende, og det har den væsentlige ulempe, at den svækkede virus kan mutere tilbage til den sygdomsfremkaldende form og så igen vil kunne forårsage polio. En sådan mutation anser man for at kunne ske i mindre end 1 ud af 1.000.000 tilfælde.

Den flydende poliovaccine har den fordel, at den er nem at administrere selv under de mest primitive forhold, og den er meget billig.

Den flydende vaccine blev opfundet af Albert Sabin i 1961 og blev brugt første gang i Danmark i 1963.

Injektionsvaccine IPV

Injektionsvaccinen består af døde poliovirus, som bliver sprøjtet ind i kroppen. Injektionsvaccinen forebygger sygdom, idet en efterfølgende smitte med levende poliovirus ikke kan angribe nerverne.

Men IPV giver ikke den samme slimhindeimmunitet som OPV. Hvis man kun er vaccineret med injektionsvaccine, kan man derfor godt huse poliovirus i tarmen uden, at man selv bliver syg, og man kan dermed risikere at bære virus videre til andre.

Da injektionsvaccinen består af død virus, risikerer man ikke, at denne muterer og igen kan give anledning til sygdom, som den flydende levende poliovaccine (OPV) kan. Til gengæld kræver injektionsvaccinerne mere ekspertise og teknik, så det kan være svært at få den til at fungere under mere primitive forhold, og den koster også væsentlig mere end den flydende vaccine.

Poliovaccination i Danmark

I 1955 indførte Danmark, som det andet land i verden, vaccination mod polio med den inaktiverede poliovaccine (IPV). Forekomsten af polio faldt hurtigt herefter. Indtil da optrådte sygdommen i epidemier med års mellemrum. I 1961 blev Danmark ramt af en polio-epidemi, som blev væsentlig mindre end den i 1952-53, fordi vi netop havde vaccineret en stor del af befolkningen.

Sidste tilfælde af polio opstået i Danmark var i 1976, og det seneste importerede tilfælde var i 1983. Poliovaccinen er fortsat en del af det danske børnevaccinationsprogram, hvor den siden 2002 er givet i en kombination med stivkrampe, kighoste, difteri og hæmophilus Influenza B – den såkaldte Di-Te-Ki-Pol-Hib.

Danmark er det land i verden, som i længst tid uafbrudt har anvendt IPV, idet USA stoppede med at vaccinere i en periode i 1950’erne.

Om AJ Vaccines

AJ Vaccines har i mere end 100 år været dedikeret til at bekæmpe alvorlige sygdomme. I 2017 overtog virksomheden produktionen af vacciner fra Statens Serum Institut. Hos AJ Vaccines arbejder mere end 600 medarbejdere for at opfylde virksomhedens vision om en verden fri for alvorlige sygdomme på tværs af generationer.

Fotos: Christina Hauschildt og AJ Vaccines A/S.

Artiklen stammer fra Livtag nr. 2, 2021.