PolioForeningen søger pårørende

Deltag i en spørgeskemaundersøgelse om netværksgrupper for pårørende.

PolioForeningen ønsker at udvide tilbuddet om støtte og rådgivning til pårørende.

Efter nytår 2017 får pårørende og medlemmer af foreningen mulighed for samtaler med en rådgivende psykolog samt deltagelse i en netværksgruppe for pårørende.

Erfaringer fra andre patientforeninger viser, at pårørende ofte kan have stor glæde af at deltage i netværksgrupper, hvor der er mulighed for at møde ligesindede, som står med lignende udfordringer, og som derfor har en unik forudsætning for at forstå din situation.

I en netværksgruppe er der således mulighed for at udveksle erfaringer i forhold til de problemstillinger, som I hver især står overfor og hjælpe og støtte hinanden.

Deltag i spørgeskemaundersøgelse

For at sikre at netværksgrupperne i videst mulige omfang afspejler de pårørendes ønsker og behov, gennemfører PolioForeningen for øjeblikket en kort spørgeskemaundersøgelse.

Alle oplysninger behandles fortroligt og anonymt. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte psykolog Mette Nyrup på mny@ulykkespatient.dk eller tlf. 3673 2009.

Deltag i undersøgelsen