Psyken og fysikken hænger uløseligt sammen

Marianne Loldrup på 71 år er aktiv hver eneste dag. Selvom postpolio sætter begrænsninger for hendes fysiske formåen, sørger hun for at have en fyldt kalender og have fokus på livskvaliteten i det, hun gør.
Marianne Loldrup har et meget aktivt liv sammen med sin mand. De bruger blandt andet adskillige timer om ugen på bridge, som de begge brænder for.

- Mit udgangspunkt er, at det er vigtigt at holde sig i gang. Ellers kan der ske det, at du ikke har det godt psykisk, og så vokser de fysiske problemer sig simpelthen for store og fylder for meget, fortæller Marianne Loldrup.

Hun er selv aktiv hver eneste dag. Det til trods for, at postpolio gennem de seneste to årtier tydeligt har forværret hendes fysiske formåen og ramt hele kroppen.

- Man skal tænke på livskvaliteten i de ting, man foretager sig. Det hele kan ikke være lyserødt, men omvendt kan du gøre meget selv for at have et godt liv. Også selvom det hele kan virke hårdt og besværligt indimellem, tilføjer 71-årige Marianne Loldrup.

Kalenderen er tætpakket
Hendes egen kalender er tætpakket med blandt andet træning, samvær med familie og venner, foredrag og bridge tre gange om ugen.

- Bridge tager meget af min tid og er min helt store lidenskab. Min mand og jeg begyndte at spille, da vores børn flyttede hjemmefra. Vi ville gerne finde noget, vi kunne være fælles om, for det er rart, når man har den samme interesse, forklarer Marianne Loldrup, der er afhængig af hjælp fra sin mand i hverdagen.

Polioen har begrænset mig meget, men også beriget og givet mig oplevelser.

Rejser meget
Når bridgesæsonen slutter i april, er det efterhånden blevet kutyme, at ægteparret rejser. I slutningen af maj er destinationen USA.

- Vi har lejet en bil og skal køre ned langs østkysten. Normalt er vi på flere smårejser i sommermånederne, og det nyder vi meget. Men der skal vilje til. Det er ikke uproblematisk at rejse som kørestolsbruger, for alt skal være forberedt. Vi skal have nøjagtig styr på, hvilket hotel vi kan bo på, og hvordan forholdene er. Tilgængeligheden er afgørende for, hvordan jeg kan komme omkring. Om der er trapper, om jeg kan komme ind i busserne eller måske i metroen med min kørestol, siger Marianne Loldrup og fortsætter:

- Tidligere sad jeg udelukkende i kørestol på ferier, men nu er jeg i kørestol, så snart jeg bevæger mig ud af vores hjem. Min forværrede tilstand skyldes selvfølgelig postpolioen, men også en naturlig aldring, og at jeg er faldet flere gange. I december brækkede jeg benet for syvende gang, og så føler man sig for alvor sat ud af spillet.

Der er dog ingen bitterhed at spore hos Marianne Loldrup over hendes situation:

- Polioen har begrænset mig meget, men også beriget og givet mig oplevelser. Jeg synes, at jeg har et meget aktivt liv, og det er vigtigt for mig at kunne fortsætte med det i fremtiden. Der er nok ingen tvivl om, at det kræver en god portion psykisk robusthed.

Læs også

Det bliver en god dag

Et godt socialt netværk betyder alt