Robusthed kan læres

Vi rummer alle forskellige grader af robusthed, og vi kan lære at styrke os selv ved at styre vores tanker, så vi ikke rammes af modløshed, når der sker noget uventet. Første skridt er at forstå, hvad robusthed er, og hvordan vi kan få noget mere af den.

Af Paula Larrain, journalist

Det kan siges ganske kort. Robusthed handler om at kunne klare livets store og små udfordringer også, når livet er rigtig svært. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Ordet robusthed fylder rigtig meget for tiden, både i faglige diskussioner vedrørende børn i skolen og i jobannoncer. Og så tænker de fleste måske: Er jeg robust nok til at klare livets udfordringer?

Som sygdomsramt får man sjældent noget valg. Man står pludselig med store udfordringer, og så gælder det om at komme bedst muligt fremad. En af måderne kan være at træne sin robusthed ved at blive opmærksom på sine tanker og følelser.

Vi skal kunne tåle ubehagelige oplevelser

I sådan en proces er det vigtigt at vide, hvad robusthed er. Charlotte Frese er specialkonsulent i Komiteen for Sundhedsoplysning, hvor hun er tilknyttet robusthedsprogrammet. Hun definerer begrebet robusthed ud fra fire kategorier: mennesker, opgaver, lidelser og fristelser.

1. Mennesker

”Som mennesker er vi nødt til at være robuste i forhold til hinanden. I vores relation med andre oplever vi mange vigtige og gode ting. Kærlighed, børn, venskaber, gode samtaler. Alt det, der gør os glade. Men der er også mennesker, der gør os kede af det. Som gør os skuffede, vrede, ulykkelige. Når det sker, skal man kunne komme igen. Det nytter ikke noget, hvis vi f.eks. bliver skilt, hver gang vi oplever et skænderi. Livet er fyldt med ubehagelige oplevelser, som vi skal kunne tåle,” fastslår Charlotte Frese.

2. Opgaver

Opgaver skal vi også kunne klare. Men i rimelig grad selvfølgelig. Man skal kunne klare de opgaver, man almindeligvis kan forvente i forhold til ens kvalifikationer, men det er ikke det samme som, at man skal kunne klare alt og altid sige ja til alle opgaver. Det kan være svært at definere nøjagtigt, hvad man skal kunne klare af opgaver, men det er et sundhedstegn, et tegn på robusthed, hvis man kan sige fra, når man kan mærke, at det er ved at blive for meget. F.eks. når arbejdspresset er ved at stige os over hovedet. Der er desuden forskel på, hvad vi kan klare hver især, og det er vigtigt, at der er en god balance.

3. Lidelser

I forhold til lidelse, kan det også være svært at sætte tingene skarpt op. Men der er dog ét krav, vi alle skal kunne leve op til, og det er at leve videre.

”Alle vil gennem et langt liv opleve en eller anden form for lidelse. Vi kan miste en ægtefælle, blive skilt, få et barn med et handicap eller blive udsat for en ulykke. Det er helt normalt at være ked af det og opleve sorg, også resten af livet. Men vi skal på et tidspunkt kunne skille tingene ad og lægge sorgen, tabet i et skrin og tage den frem en gang imellem. Hvis man hænger fast i lidelsen, er det vigtigt at søge hjælp. Hovedsagen er, at man netop prøver og ikke bare giver op, fordi ens livsvilkår ændrer sig markant,” pointerer Charlotte Frese.

4. Fristelser

At være robust i forhold til fristelser handler om at sige nej til de ting, der ikke er gode for os. Det kan være misbrug i forhold til rusmidler, men i disse tider også afhængighed af sin telefon eller sociale medier. Robusthed viser vi ved at kunne holde igen, inden det bliver for meget.

Hvordan bliver man så robust?

”Vi starter udviklingen af robusthed fra den dag, vi bliver født. Robustheden er reglen, ikke undtagelsen. Nogle mennesker er mere robuste end andre. En af grundene til, at vi taler meget om robusthed, kan være, fordi vi lever i en præstationskultur, hvor det er afgørende for nogle at gøre alt perfekt. Men det er ikke det samme som at være robust. I virkeligheden lærer vi mere, når vi fejler.”

Hvad skal der til for at være robust?

”Det handler om, at man helt fra barnsben får passende udfordringer. At man får tid og plads til at få sine egne erfaringer. Lidt ligesom når vi giver os god tid til at lade børnene selv tage flyverdragten på, selvom vi ikke rigtigt har tiden til det. Hvis vi ikke lærer barnet det, står det pludseligt i skolegården og kan ikke finde ud af at få overtøjet på. 

Samme mekanik gælder for voksne. Vi har alle brug for vores omgivelsers sympati, når vi rammes af sygdom eller ulykke, men vi har også brug for rum og støtte til at komme videre. 

Generelt skal man passe på med at synes, det er synd for folk. Det kan ende med, at vi fejer mere foran dem, end hvad godt er. For at de ikke skal lide eller udfordres mere end nødvendigt. Men man skal netop have mulighed for at anstrenge sig for at komme videre."

Man skal have 'passende udfordringer'. Og hvad er så det?

”Man må simpelthen prøve sig frem. Man kan anskue det gennem tre zoner i en cirkel, hvor man helst skal befinde sig i den midterste ring. Inde i centrum har man det let. Her er vi minimalt udfordret af de letteste ting i vores tilværelse. Det vi som minimum kan hver især. I zone to er vi udfordret. Det kan være med noget arbejde eller noget, hvor man lige skal anstrenge sig lidt og gøre sig umage. Hvor det er nødvendigt, at man stiller sig lidt på tæerne. Det er et godt sted at være, hvis man vil udvikle robusthed. Endelig er der zone tre, hvor man er konstant udfordret med noget meget svært. Her kan man komme engang i mellem, men man kan ikke være der konstant.  Pointen er, at man ikke skal havne i hverken den indre eller den ydre zone hele tiden.”

Handler det om, at man skal møde modstand for at kunne være robust?

”Jeg er ikke helt vild med ordet modstand. Passende udfordringer er bedre. Man kan også sige, at man skal kunne tåle sig selv og andre. Det, at kunne tåle sig selv i alle sammenhænge – om man er trist, føler skam, dårlig samvittighed, vrede – er en forudsætning for at kunne være sammen med andre.”

Hvis man ikke kan det, hvad gør man så?

”På vores kurser taler vi meget om den måde, vores hjerne og tanker fungerer på, også når det ikke går godt. Robusthedsprogrammet består af komplicerede elementer fra pædagogik, psykologi og neurovidenskab, som programmets ophavsmand Poul Lundgaard Bak har kogt ned til et let tilgængeligt program, formuleret i hverdagssprog og billedsprog. Formålet er at hjælpe den enkelte til nyt mod gennem at arbejde med sine tanker og følelser.

Kan alle lære det?

”Ja, det kan trænes. Efter samme princip, som når man løbetræner. Man bliver ikke i god form, bare fordi man køber noget fedt løbetøj. Man skal op på løbebåndet for at komme i gang. På samme måde skal man øve sig på at styre sine tanker for at blive bedre til det. Vi træner folk i at tænke tanker over egne tanker og tænke tanker om andres tanker. Det, at kunne sætte sig ind i den andens sted og  skabe gode relationer, øger robustheden.”

Kan man så kræve robusthed af andre?

”Nej, det kan man ikke. Og den afhænger af, hvem du er sammen med. Du kan være robust med nogle, og du kan opleve dig mindre robust i andre sammenhænge. Det understreger, hvor væsentlig en rolle, relationerne spiller. Kvaliteten af det fællesskab du indgår i, er afgørende vigtig.”

Kritikere af robusthedsbegrebet mener slet ikke, at man kan tale om robuste individer, men om robuste virksomheder og nationer. Med det mener de, at man skal væk fra at tale om robusthed, som om det kun er op til det enkelte individ, og at det hele kun handler om personligt ansvar. Det er Charlotte Frese helt enig med dem i.

”Derfor er jeg yderst skeptisk, når robusthed efterlyses i fx jobannoncer, for der ligger lidt i det, at man efterlyser en person, der kan klare alt. Og det er der ingen, der kan eller skal. Robusthed er mere noget, vi kan give til hinanden. Vi kan alle træne robusthed ved at støtte der, hvor det er nødvendigt. Det er en balancegang at give hinanden passende udfordringer.”

Hvad er robusthedsprogrammet?

Robusthedsprogrammet er et dansk udviklet videns- og inspirationsprogram, som handler om at blive god til at håndtere udfordringer i livet. Programmet indeholder inspiration, viden og redskaber, som kan bruges af alle.

Programmet er udviklet af læge Poul Lundgaard Bak, oprindelig i regi af Aarhus Kommune og Aarhus Universitet. Siden 2015 har  programmet været placeret i Komiteen for Sundhedsoplysning som et selvstændigt sekretariat.

Læs mere og find små lege og øvelser om tanker og robusthed på robusthed.dk