Sådan er status på PolioForeningens forskning

PolioForeningen arbejder for at gennemføre og støtte forskning i relation til polio, og foreningen er involveret i forskellige projekter, der alle har været i gang nogle år. Overlæge Lise Kay giver her en kort status på de projekter, PolioForeningen bidrager til.

Af Lise Kay, overlæge, PolioForeningen

Hvordan er det gået de personer, der var indlagt på Blegdamshospitalet med akut polio under epidemierne i 50’erne? Det søger dette projekt af afdække. Det er det såkaldte Glostrup-projekt, fordi det udføres i samarbejde med neurofysiologisk afdeling på Glostrup Hospital. Det er opdelt i tre delprojekter, hvoraf PolioForeningen har hovedansvaret for de to første, og afdelingen i Glostrup har hovedansvaret for det sidste.

1. Hvordan er det gået de polioramte socialt og sygdomsmæssigt

I denne del af projektet har vi fundet oplysninger ud fra offentlige registre. Omkring 1.000 polioramte og et tilsvarende antal kontrolpersoner indgår i undersøgelsen.

Formålet har været at beskrive, hvordan det er gået de polioramte sundhedsmæssigt, socialt og økonomisk. Denne projektdel er afsluttet.

Undersøgelsen handlede om både dem, som fik lammelser (de såkaldt paralytiske tilfælde) og dem, som blev indlagt med infektion i hjernehinderne, men hvor der ikke blev registreret lammelser. De blev derfor hurtigt udskrevet uden yderligere opfølgning (de såkaldte aparalytiske tilfælde). Overraskende er det, at resultaterne i store træk er ens i de to grupper, selvom de aparalytiske tilfælde normalt bliver betragtet som raske efter udskrivelsen fra den akutte indlæggelse. Sammenlignet med danskere i øvrigt har begge poliogrupper en bedre uddannelse, en indkomst og en arbejdsløshedsprocent, der ligger på linje med andres, men har oftere fået tilkendt førtidspension.

Paralytisk polioramte er ikke blevet gift så hyppigt, de er oftere blevet skilt og har fået færre børn sammenlignet med andre danskere. Tilsvarende resultater så vi for de aparalytisk ramte med den undtagelse, at de havde lige så mange børn som andre.

Som voksne har begge grupper af polioramte siden 1977 været indlagt på hospital cirka 1,5 gange oftere end andre. Indlæggelserne har været under mange forskellige diagnoser, også diagnoser, man ikke umiddelbart ville tilskrive polio (som for eksempel infektioner). Sammenligner vi med andre danskere, så er der i sundhedsvæsnet i gennemsnit 50% flere udgifter til begge grupper af polioramte.

Resultaterne er publiceret som to artikler i internationale, anerkendte, videnskabelige tidskrifter.

2. Polioramtes livskvalitet

Denne del af projektet er en spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at beskrive symptomer, livskvalitet og træthed hos dem, der havde polio. I undersøgelsen indgår omkring 1.000 polioramte og et tilsvarende antal kontrolpersoner.

Mange af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er bearbejdet og skrevet sammen til en artikel til et fagligt tidskrift, men den er endnu ikke udgivet. Da fagtidsskrifter generelt ikke vil publicere videnskabelige resultater, der er offentliggjort andre steder, kan der her kun refereres helt overordnet.

Resultaterne viser, at polioramte har mange forskellige symptomer, som ikke kun kan relateres til de nerver, der styrer musklerne, men også til nerver andre steder i centralnervesystemet. Det drejer sig for eksempel om følenerver og den forlængede rygmarv. Det er håbet, at artiklen vil bidrage til, at lægerne får en bedre forståelse af, hvad poliosygdommen indebærer og derfor også, hvordan den behandles.

Der er fortsat data om træthed, som ikke er bearbejdet.

3. Omhyggelig speciallægeundersøgelse

I den tredje og sidste del af undersøgelsen vil der kun være 40 deltagere, men til gengæld vil den være meget detaljeret med en omhyggelig speciallægeundersøgelse og blodprøver, skanninger og muskelundersøgelser.

Neurofysiologisk afdeling, Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup hospital, skal stå for den praktiske del af undersøgelsen. Desværre har afdelingen været hårdt ramt af organisationsændringer og indførelse af Sundhedsplatformen. Det har gjort, at de først er i stand til at starte denne del af projektet i efteråret 2018.