Testamente – et svært men vigtigt valg

Klare linjer, sikring af hinanden og muligheden for at betænke andre er nogle af de fordele, der gør, at Inga Bredgaard har valgt at tegne et testamente. Inga er medlem af PolioForeningen og deler her ud af sine egne tanker omkring oprettelsen af et testamente.
Inga Bredgaard og hendes mand har valgt at tegne testamente for at få klare linjer.

Hvis man i sit testamente betænker en godgørende forening, sparer man samtidig bo-afgift, og dermed kan man både betænke foreningen og ens pårørende. Herudover er et testamente en god ide, så der ikke opstår tvivl den dag, hvor den ene eller begge falder fra.

- Min mand og jeg har tegnet et testamente for at få klare linjer. Det er ikke fordi, vi ejer det store, men hvis man ikke er gift men blot bor sammen, så er den en god ide at få styr på formalia på forhånd, fortæller Inga Bredgaard, der er medlem af PolioForeningen.

Vigtigt med klare linjer

Inden man går til sin advokat for at få udarbejdet et testamente, er det en god ide på forhånd at tale om, hvad man vil have ud af at lave et testamente, og om der er nogle, man gerne vil betænke på den ene eller anden måde.

- I og med at vi ikke er gift, var det vigtigt for os, at der var klare linjer i forhold til hvem, der skulle arve hvad. Lige så gode venner man er i en familie, inden der sker noget, lige så dårligt kan det også være bagefter. Her giver testamentet klarere linjer, siger Inga Bredgaard.

Udover et testamente anbefaler Inga også, at begge parter i et forhold/ægteskab får lavet hver deres konto, inden den ene falder bort.

- Hvis man ”kun” har en fælles konto, så lukker Skifteretten automatisk kontoen umiddelbart efter, at den ene er gået bort. Kontoen bliver lukket af hensyn til boet, og der kan gå op til nogle måneder inden bo-behandlingen er afsluttet. I mellemtiden kan man som regel ikke få adgang til kontoen, så derfor anbefaler jeg altid, at man har hver sin konto, det har vi i hvert fald hjemme hos os, siger Inga Bredgaard.

Støtte til advokatsalæret
Donerer du en del af din arv til PolioForeningen, har du mulighed for at få hjælp af foreningen til at dække omkostningen til advokaten.

Ring og hør mere på om betingelserne og denne ordning på telefon 3673 9009.

Læs mere om arv og testamente