Vil du være en del af et forsøg med gammaglobulin?

Har du polio, og vil du være med i et forsøg, der skal belyse, om gammaglobulin har en effekt på postpolio?

Forsøget med gammaglobulin, der skal forsøge at belyse, hvorvidt gammaglobulin har effekt på mennesker med postpolio, har været i gang en del år, og har nu brug for flere postpoliopatienter. Forsøget finder sted på Aarhus Universitetshospital.

Efter aftale med PolioForeningen er postpoliopatienter fra hele landet velkomne til at henvende sig til overlæge, Dr. med., Henning Andersen fra Aarhus Universitetshospital, hvis de ønsker at være en del af forsøget. Bemærk, at man ikke kan være sikker på at blive en del af forsøget, selv om man henvender sig.

Der vil være mulighed for at få betalt transport og overnatning.

Kontakt: Overlæge, Dr. med., Henning Andersen på mail hennande@rm.dk

Læs mere om forsøget