Hvad bør politikerne drøfte?

Der er meget at tage fat på på handicapområdet, men i PolioForeningen er der to emner, vi særligt gerne vil have folketingskandidaterne til at drøfte. Dem kan du læse mere om her.

Det er dyrt at have et handicap. Særlig kost, medicin, transport, beklædning, forsikringer og forhøjede boligudgifter fylder i budgettet.

Derfor har man fra politisk hold givet mulighed for at yde økonomisk kompensation til mennesker med handicap, så de kan leve på samme vilkår som andre i samme alder og livssituation. Støtten tildeles kun relativt få, og det er et krav, at den kun må dække nødvendige merudgifter, som er direkte afledt af handicappet, og som ikke dækkes af anden lovgivning eller bestemmelser.

Den måned, man bliver folkepensionist, bortfalder hjælpen dog automatisk. Det sker for ca. 250 personer årligt. De har efterfølgende mulighed for at søge om støtte efter andre regler, men det lykkes kun for de allerfærreste. Ca. 80-90 % står tilbage uden hjælp til at dække de udgifter, deres handicap medfører. 

Konsekvensen af pensioneringen kan altså blive et pludseligt fald i indtægt og livskvalitet for den enkelte. Et typisk eksempel kan være, at man ikke længere har råd til at beholde den handicapbil, som ofte er billetten til at deltage i fællesskaber uden for hjemmet.

Det er naturligt at opleve et indtægtsfald i forbindelse med sin pensionering. Men for mange mennesker med et handicap er faldet katastrofalt. Situationen forværres yderligere af, at mange ikke har haft plads i budgettet til at lave en privat pensionsopsparing. For denne gruppe er der overhængende risiko for, at de må se frem til en pensionisttilværelse, hvor der ikke er penge tilbage til ret meget andet, når de handicaprelaterede udgifter er betalt.

PolioForeningen mener

Et handicap forsvinder desværre ikke, fordi man bliver pensioneret. Det gør de udgifter, som er knyttet til handicappet, heller ikke. Det er derfor rimeligt, at dækningen af de handicaprelaterede udgifter fortsætter livet ud. Som samfund bør vi ikke acceptere, at en gruppe ældre risikerer fattigdom og social isolation, blot fordi de er ramt af et handicap.

Vil du vide mere?

Kontakt politisk konsulent Marlene Langbo-Friis på mlf@polio.dk eller telefon 3673 9008.

Hvis livet med et handicap skal blive velfungerende, er det vigtigt at have et tillidsbaseret og godt forhold til sin kommune. Desværre tyder tallene på, at tilliden er under pres. 53% af borgere med et større fysisk handicap stoler ikke på, at kommunen yder den hjælp, de har ret til.

40 % af PolioForeningens medlemmer føler ikke, at de får relevant rådgivning af deres sagsbehandler, og halvdelen søger uvildig rådgivning inden et møde med kommunen.

Mistilliden er desværre ikke helt ubegrundet. Socialstyrelsen konstaterede i den seneste opgørelse fejl i mere end hver tredje indklagede sag på socialområdet. For voksenhandicapområdet var omgørelsesprocenten på 21 pct. Fejlprocenten er generelt stigende og der ses markante forskelle mellem de enkelte kommuner.

Konkret oplever vores medlemmer og andre med fysiske handicap typisk følgende problemer i mødet med kommunen

  • Manglende indflydelse på den hjælp, som tildeles.
  • En meget lang sagsbehandlingsproces.
  • Hjælpen kommer for sent. For hver fjerde er hjælpen så forsinket, at det volder praktiske problemer.
  • Mange sagsbehandlere (gennemsnitligt 4-6 forskellige) og manglende sammenhæng i indsatsen.
  • Dårlig kommunikation.
  • Manglende viden om specifikke handicap og manglende forståelse for handicaps, som ikke umiddelbart kan ses.

 

Konsekvensen af tillidskrisen mellem borger og system kan være dårlige individuelle løsninger, som fx kan gøre det sværere for den enkelte at klare sig selv og at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

PolioForeningen mener

Der er behov for en kulturændring i kommunerne, så borgerens behov - ikke reglerne - står i centrum i sagsbehandlingen. Kommunerne bør ikke have økonomisk fordel af at trække en afgørelse i langdrag eller at træffe afgørelser, som er på kanten af det tilladte. Kommunerne bør være forpligtede til at søge manglende viden om ramtes muligheder og behov – fx hos handicaporganisationerne.

Der bør være krav om, at kommunerne dokumenterer, at de handler på klagesystemets afgørelser. Kommunerne bør forpligtes til at følge Ankestyrelsens anbefalinger ift. best practice. Kommunerne bør have en uvildig borgerrådgiver. Der skal være frister for, hvor længe en kommune må bruge på at behandle en sag. Der skal etableres en digital platform, som gør det muligt for borgeren at få overblik og sin sag og tilknyttede dokumenter.

Vil du vide mere?

Kontakt politisk konsulent Marlene Langbo-Friis på mlf@polio.dk eller telefon 3673 9008.

To effektive metoder er at indsende læserbreve til din lokale avis og at deltage aktivt med spørgsmål i de politiske debatarrangementer, som bliver afholdt i din landsdel.

Her kan du finde inspiration til både læserbreve og debatspørgsmål om to temaer, som er centrale for PolioForeningen.

Er det rimeligt, at ældre med handicap risikerer at leve i fattigdom og social isolation?

Heldigvis er det i Danmark politisk besluttet, at mennesker med handicap skal have mulighed for at leve på lige fod med andre. Derfor vil en del ramte kunne modtage en økonomisk kompensation for de udgifter, som knytter sig til deres handicap. Den dag, man bliver pensionist, bortfalder støtten dog, og mange ender i en klemt økonomisk situation.  

Find udkast til læserbrev (doc)

Gode spørgsmål om bortfaldet af dækningen af merudgifter

  • I dag mister mennesker med handicap automatisk den støtte, som skal dække ekstra udgifter til for eksempel medicin, transport og en handicapvenlig bolig, når de bliver pensionister. For mange betyder det en alderdom med meget stram økonomi og dårlige muligheder for at deltage i samfundet på samme måde som mennesker uden handicap. Synes du, at det er rimeligt? Handicappet – og udgifterne - forsvinder jo ikke, bare fordi man blive pensioneret.
  • Mange pensionister med handicap mister deres handicapbil, fordi de ikke længere kan få hjælp til at dække udgifterne til den. Det bliver sværere at komme ud af huset og at deltage i sociale sammenhænge. Bruger man den offentlige kørsel, som tilbydes i stedet, har man kun et begrænset antal ture, og man kan fx risikere at skulle sidde klar i sit overtøj 1½ time før det aftalte tidspunkt. Man risikerer også at blive hentet 1½ time før aftalt – fx midt i en familiefest eller et tandlægebesøg. Er det rimelige forhold?

 

Hver anden med handicap har mistet tilliden til det offentlige system

Når vi spørger vores medlemmer om deres forhold til de offentlige myndigheder, så tegner der sig et dystert billede. Mange har helt mistet tilliden til det system, som skal hjælpe dem med at få hverdagen med et handicap til at fungere.

Find udkast til læserbrev (doc)

Gode spørgsmål om borgernes manglende tillid til det offentlige system

  • I dag siger 53% af de borgere, som har et større fysisk handicap, at de ikke har tillid til, at kommunen giver dem den hjælp, de har ret til. Hvad vil I som parti gøre, for at borgere med et handicap igen tør stole på systemet?
  • I 2017 havde kommunerne i gennemsnit lavet fejl i mere end hver tredje af de sager, borgerne klagede til Ankestyrelsen over. Er det rimeligt, at man som borger ikke kan stole bedre på kommunernes faglighed? Hvad vil du/I gøre for at sikre en bedre sagsbehandling i kommunerne?
  • Jeg er medlem af PolioForeningen, som er en forening for mennesker, som lider af følgerne efter en ulykke. Vores medlemmer fortæller, at der ofte er en meget dårlig viden om deres handicap/sygdom, når de er til møder med deres kommune. Synes du, at kommunerne bør have pligt til at opsøge den viden, de ikke har i forvejen? Har patientforeningerne en rolle at spille her?

 

Hvad siger politikerne?

Vi har valgt fem emner, som er relevante for polioramte, og spurgt samtlige partier, hvordan de forholder sig til emnerne. 

Læs politikernes svar