Følger efter den akutte polio

Tab af muskelfunktion er den bedst kendte konsekvens af polio. I mange tilfælde kan kroppen dog restituere, så lammelserne ikke bliver varige.

Når det akutte polioangreb er overstået, begynder kroppen en restitutionsfase, hvor de tabte funktioner kommer helt eller delvist tilbage. Det sker i første omgang ved, at overlevne nerveceller overtager de kontakter, som de forsvundne nerveceller havde. De muskelceller, der ikke får nerveforsyningen tilbage, går i det lange løb til grunde og bliver erstattet af fedtvæv og/eller bindevæv.

I den genoptræning, der følger efter polioangrebet, vinder musklerne yderligere styrke ved, at de enkelte muskelfibre bliver større. Restitueringen kan være så udtalt, at den kan kompensere for et tab af nerveceller på op til cirka 50 procent. Derfor bliver funktionsnedsættelsen kun varig der, hvor tabet af nerveceller er mere end 50 procent.

Karakteristisk for funktionsnedsættelsen er, at lammelserne er asymmetrisk fordelt over kroppen, og at de er slappe, hvilket vil sige at der ikke – som hos rygmarvsskadede – er stærkt øget muskel spænding (spasticitet).

Skævhed

Ud over de karakteristiske lammelser af de enkelte muskler betyder tabet af nerveceller også, at de polioramte mister de reflekser, der normalt sørger for, at musklerne koordineres, så kroppen automatisk holder balancen. Kroppen kan derfor blive trukket skæv, både på grund af lammelserne og på grund af dårligt fungerende reflekser.

Skæv fordeling af musklernes træk på knogler og led kan hos børn give anledning til skæv knoglevækst med det resultat, at det mest ramte ben eller arm kan blive kortere end det andet, eller ryggen kan vokse skæv. Med alderen kan det skæve muskeltræk belaste leddene og give slid og smerter.

Temperaturregulering og vejrtrækning

Tab af muskelfunktion er den mest velkendte og bedst beskrevne konsekvens af polio. Mange oplever også problemer med for eksempel kroppens temperaturregulering og vejrtrækning, som var symptomer under den akutte poliosygdom, og de bliver fremherskende igen i forbindelse med post-polio.