Symptomer ved post-polio

Symptomerne på post-polio kan være mange og forskellige fra person til person.

Muskeltræthed

Muskeltræthed skyldes, at der på grund af lammelser er mindre muskelmasse til at arbejde, og at den tilbageværende muskelmasse derfor hurtigere bliver udkørt. Muskeltræthed imødegås bedst ved at hvile de pågældende muskler, hvorved trætheden forsvinder, og kræfterne genvindes.

I forhold til polioramte kan der gøre sig særlige forhold gældende.  Hos nogle mærkes trætheden ikke i direkte forbindelse med muskelarbejdet, men først op til et døgn efter. Samtidig kan det også tage længere tid, før muskeltrætheden forsvinder. Er trætheden mere end et døgn om at forsvinde, bør man nedjustere sine aktiviteter, så musklerne ikke belastes så meget. En god måde at udnytte sine kræfter bedst på er at tage pauser, så musklerne får mulighed for at restituere undervejs, og kræfterne derfor holder længere.

Søvnighed

Nogle polioramte får dårlig søvn om natten. Det betyder, at de efterfølgende bliver søvnige om dagen. I den konkrete situation er en lur som regel løsningen, men er problemet udtalt, bør man undersøges på Respirationscenter Øst (Glostrup Hospital) eller Respirationscenter Vest (Aarhus Universitetshospital).

Energiløshed

Nogle polioramte oplever mangel på energi og initiativ. Det beskrives som ”en poliotåge,”, der bevirker, at man ikke har det samme overskud til at være aktiv. Man må derimod begrænse sine aktiviteter og sørge for at få perioder med fred og ro for at kunne fungere. Hvad årsagen er til denne energiløshed vides ikke, men der er teorier om, at det muligvis kan skyldes, at immunforsvaret i centralnervesystemet er aktiveret. Gammaglobulinbehandling kan hos nogle afhjælpe energiløsheden.

Læs om forskningsprojekt i behandling af post-polio med gammaglobulin

Søvnreguleringen foregår fra et center i den forlængede rygmarv. En normal søvn foregår trinvis i fire forskellige faser (dybere og dybere søvn). Skal man føle sig udhvilet efter en søvn, skal den i tilstrækkelig lang tid være nede i de dybeste faser.

Under den akutte polio har poliovirus hos nogle også ramt den forlængede rygmarv, hvor søvncenteret sidder, og det kunne medføre problemer, så man enten havde svært ved at falde i søvn eller ikke fik sovet tilstrækkeligt godt.

Søvnproblemerne kan vende tilbage, når man kommer op i årene. Det kan der være flere årsager til.

Årsager til søvnproblemer

  1. Søvnapnø - som betyder, at man holder op med at trække vejret, når man sover. Det medfører, at der kommer for lavt iltindhold i blodet, og kroppen bringes til at vågne, så man aktivt kan trække vejret til iltindholdet igen er normalt. En utilstrækkelig vejrtrækning kan hos polioramte enten skyldes, at vejrtrækningscenteret ikke fungerer optimalt, at vejrtrækningsmusklerne er svage, eller at tungen falder ned over svælget, og luften derfor har svært ved at passere ned i lungerne.
  2. Muskelspjæt/muskelkramper bliver ofte mere udtalte under søvn og kan blive så fremtrædende, at det bevirker, at man vågner og derved har svært ved at komme ned i den dybere søvn. 
  3. I teorien kan søvnproblemer hos personer, der har haft polio, også skyldes, at centeret for søvnregulering i den forlængede rygmarv ikke fungerer optimalt, men det er aldrig undersøgt, om det rent faktisk er tilfældet.

Sovepiller

Selvom det kan være fristende at tage sovepiller, hvis man har søvnproblemer, så er det generelt en dårlig ide. For det første aftager effekten af sovepillerne i løbet af nogle uger. For det andet gør sovepiller det sværere at nå ned i den dybe søvn, hvorfor kvaliteten af den søvn, man opnår, bliver dårligere. Det samme gælder indtagelse af alkohol.

Har man som polioramt permanente søvnproblemer, bør man undersøges på et af respirationscentrene, som ligger på Rigshospitalets afdeling i Glostrup, på Aarhus Universitetshospital eller Odense Universitetshospital.

Kramper

Mange polioramte oplever, at de får krampe i deres muskler, specielt når de sover. Kramperne er som regel meget smertefulde og kan være ødelæggende for en god søvn.

Kramper forebygges ved at undgå overbelastning, ligesom massage og varme kan hjælpe. Piller med kinin kan i nogle tilfælde også lette situationen. I den helt konkrete situation behandles kramper bedst med udstrækning i den modsatte retning af, hvor krampen trækker.

Muskelspjæt

Muskelspjæt er en situation, hvor en muskel af sig selv trækker sig sammen og derfor giver en pludselig ufrivillig bevægelse. Muskelspjæt kan forekomme, når man er vågen og slapper af, men kan også tit forekomme under søvn og derved være hæmmende for en god søvn.

Muskelsitren

Muskelsitren skyldes, at der er en ustabilitet i forbindelsen mellem nerveenderne og muskelfibrene. Den ustabilitet kan enten skyldes, at musklen er overbelastet, eller at den bruges for lidt. Det er ikke umiddelbart til at afgøre, hvad årsagen er, så har man muskelsitren, må man selv overveje og afprøve, om det kan være det ene eller det andet, der er årsagen.

Omkring 10 procent af de personer, der fik poliolammelser, havde også problemer med vejrtrækningen. Det kunne have to forskellige årsager. Dels kunne vejrtrækningsmusklerne blive svækkede, dels kunne vejrtrækningscenteret blive påvirket.

Oprindeligt døde langt de fleste, hvor polioen ramte vejrtrækningen, men i 1952 fandt en dansk anæstesilæge ud af at få lagt en slange ned i luftrøret og derigennem sørge for, at der blev pustet luft ind og ud af lungerne. Det var en revolutionerende metode, som betød, at dødeligheden blandt dem, der fik vejrtrækningsproblemer, blev markant nedsat. Mange, som under den akutte polio, blev hjulpet på denne måde, kom fri af apparaturet igen, mens enkelte måtte have en respirator resten af livet. 

Vejrtrækningsproblemer senere i livet

Senere i livet kan polioramte igen få problemer med vejrtrækningen. Det kan skyldes, at svækkelserne i vejrtrækningsmusklerne og i vejrtrækningscenteret vender tilbage. Herudover kan problemet forværres af, at skævheder i ryg og brystkasse bliver mere udtalte og derved besværliggør de bevægelser, der skal til for, at vejrtrækningen kan fungere optimalt.

Hovedpine, træthed og uoplagthed

Utilstrækkelig vejrtrækning kommer normalt til udtryk ved, at man bliver forpustet. Det er ikke nødvendigvis tilfældet hos polioramte. I stedet kan man opleve, at man har hovedpine om morgenen, er træt og uoplagt, eller får dårlig søvn. Når man ikke bliver forpustet, skyldes det, at muskelmassen er så lille, at iltforbruget aldrig kommer til at overgå, hvad lungerne kan optage.

Har man morgenhovedpine, er man træt og uoplagt eller sover dårligt, kan det tyde på, at man ilter sit blod for dårligt, og at man bør undersøges på et af de tre respirationscentre i Danmark, der har særlig forstand på den slags vejrtrækningsproblemer.

Respirationscentrene ligger på Rigshospitalets afdeling i Glostrup, på Århus Universitetshospital og Odense Universitetshospital.

Der er ingen sikker forklaring på fænomenet med kuldeoverfølsomhed, men allerede i forbindelse med de akutte polioepidemier er det beskrevet, at patienterne let kom til at fryse, og at de var lang tid om at få varmen igen, hvis de først var blevet kolde.

Generelt foregår kroppens varmeregulering ved, at varme ledes rundt i kroppen sammen med blodet, og varmetilførslen justeres via blodcirkulationen: bliver man varm og skal af med varme, øges blodgennemstrømningen til hud, arme og ben, hvorved varmen lettere kan afgives til omgivelserne. Omvendt nedsættes blodgennemstrømningen af hud, arme og ben, hvis kroppen bliver kold. Disse justeringer foregår via det autonome nervesystem.

En af forklaringerne på poliopatienters kuldskærhed kan være, at den automatiske nervefunktion og dermed evnen til varmeregulering er blevet svækket af poliovirus angrebet. En anden forklaring kan være, at personer med post-polio har færre blodkar i forhold til deres muskelmasse og dermed har sværere ved at justere varmen. Endelig kan en forklaring være, at en stor del af kroppens varme produceres, når musklerne arbejder, og mindre muskelmasse vil derfor give en mindre varmeproduktion.

Hvad end forklaringen er, så vil kroppen, hvis den registrerer, at den fryser, reagere ved at nedsætte blodgennemstrømningen og dermed ilttilførslen til arme og ben samt spænde musklerne. Det betyder, at der stilles større krav til musklernes arbejde, hvorved musklerne belastes ekstra. Det er da også velkendt, at kolde muskler fungerer dårligere end muskler, der er varme.

Hold dig varm

I praksis betyder det, at det er en god ide ikke at bide kulden i sig, men sørge for, at man altid er varm, så musklerne får bedst mulige arbejdsbetingelser.

Varmen kan man for eksempel holde ved at klæde sig varmt på med flere tynde lag. Det giver en god isolation, og gør det nemt at tage lidt tøj af, hvis det skulle blive varmere. Varme sokker/sko/hjemmesko, tæpper, varmepuder og lignende kan selvfølgelig også bidrage til at holde varmen. 

Det er næppe svært for den enkelte at finde ud af, hvordan man kan holde varmen, problemet kan måske snarere være, at man har svært ved at tage sokker på, når andre tager dem af. Bliver det en vane altid at sørge for, at man er godt varm, kan det bidrage til, at musklerne får det bedre, og at man oplever færre muskelspændinger/smerter.

Langt de fleste poliopatienter oplever smerter, men smerterne kan være af flere typer og forskellige årsager

Læs mere om smerter

Til din praktiserende læge eller fysioterapeut

Hent info-ark, som du kan tage med til din praktiserende læge eller fysioterapeut. Her står der, hvad de skal være opmærksomme på, når du har haft polio.

Hent ark