Vaccine mod polio

Der findes 2 måder at vaccinere mod polio på – og de har forskellige fordele og ulemper.

Poliovaccine kan enten gives via munden (poliosukker) eller som injektion. På fagsprog hedder de henholdsvis OPV og IPV.

Der findes tre typer af poliovirus (kaldet type 1, 2 og 3). Begge vacciner har et indhold, så de giver immunitet mod alle tre typer.

Poliosukker

Vaccinen er flydende og skal indtages via munden.

I 1950'erne og 60’erne gav man den på en sukkerknald, men senere nøjedes man med at dryppe dråber direkte ind i munden. Vaccinen går fra munden ned i tarmene, hvor den bevirker, at tarmene bliver modstandsdygtige over for virussen, som så ikke kan komme over i kroppen og angribe nervesystemet.

Den flydende poliovaccine består af virus, som i laboratoriet er muterede – det vil sige, at deres genmateriale er ændret på nogle punkter. Herved bliver de så svækkede, at de ikke længere kan give sygdom, men stadig kan provokere immunsystemet og derved fremkalde immunitet.

Virus er ikke døde, og det har den væsentlige ulempe, at de svækkede virus igen kan mutere tilbage til den sygdomsfremkaldende form og så igen vil kunne forårsage polio. En sådan mutation anser man for at kunne ske i mindre end 1 ud af 1.000.000 tilfælde.

Den flydende poliovaccine har den fordel, at den er nem at administrere selv under de mest primitive forhold, og den er meget billig.

Den flydende vaccine blev opfundet af Albert Salbin i 1961.

Injektionsvaccine

Injektionsvaccinen består af døde poliovirus, som bliver sprøjtet ind i kroppen.

Injektionsvaccinen forebygger, at poliovirus kan angribe nerverne, men den giver ikke immunitet i tarmene. Hvis man kun er vaccineret med injektionsvaccine, kan man derfor godt huse poliovirus i tarmen uden, at man selv bliver syg, og man kan dermed risikere at bære virus videre til andre.

Da injektionsvaccinen består af døde virus, risikerer man ikke, at virus muterer og igen kan give anledning til sygdom, som den flydende vaccine (poliosukker) kan.

Til gengæld kræver injektionsvaccinerne mere ekspertise og teknik, så det kan være svært at få den til at fungere under mere primitive forhold, og den koster også væsentlig mere end den flydende vaccine.

I Danmark bruger man injektionsvaccine i børnevaccinationsprogrammet.

Injektionsvaccinen blev opfundet af Jonas Salk i 1955.

Generelt om vaccination

Vaccination går generelt ud på at påføre en person svækkede eller døde virus eller bakterier i en sådan form, at det ikke fremkalder sygdom, men stadig kan vække personens immunsystem. Herved danner personen antistoffer og bliver i stand til at bekæmpe virus/bakterie, hvis de dukker op igen.