Bisidder

En bisidder kan give dig tryghed og støtte, når du skal til møde med kommunen, og sørge for at du bliver hørt i mødet med det offentlige.

Hvis du er medlem af PolioForeningen, kan du få en bisidder med, når du for eksempel skal til møde i kommunen.

Bisidderen rådgiver dig ikke, men fungerer som ekstra øjne og ører under et møde.

Vores bisiddere er neutrale og skal sikre et konstruktivt samarbejde.

Formålet med bisidderordningen er at skabe tryghed for dig ved, at bisidderen:

  • er med til at skabe klarhed og forståelse før, under og efter en vigtig samtale
  • hører og ser, hvad der sker
  • støtter dig i at få dine synspunkter og behov for hjælp frem i lyset

Send dine oplysninger

For at få en bisidder med til en samtale, skal du udfylde denne formular.

Hvis det er nødvendigt, vil du blive ringet op af en socialrådgiver fra os, der tager en samtale med dig vedrørende sagen. Socialrådgiveren sender oplysningerne videre til den kommende bisidder, der som udgangspunkt bliver den nærmest geografiske. Bisidderen har også mulighed for at kontakte socialrådgiveren, hvis der er tvivl om det videre virke.

Socialrådgiveren kan give bisidderen konkrete henvisninger i forhold til, hvad der er vigtigt at have in mente i forhold til din særlige problemstilling.

Herefter vil du blive ringet op af bisidderen, og I kan aftale tid til formødet og selve samtalen.

Pris

Det koster 200 kr. pr. bisidderaftale.

Beløbet skal overføres til nedenstående konto samtidig med, at du ”booker din bisidder”:

Registreringsnummer: 5476
Kontonummer: 2018333

Hvis du alligevel ikke får behov for en bisidder, vil du naturligvis få refunderet beløbet.

Kontakt os, hvis du er i tvivl

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores bisidderordning, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Bente Elton Rasmussen, tlf.: 87 41 55 82 eller ber@specialhospitalet.dk.

Hent pjece om bisidderordningen (pdf)