Vores eksperter

Læs om vores eksperter, som er tilknyttet PolioLinjen og PolioForeningen.

Rådgiverne på PolioLinjen kan hjælpe dig med råd og vejledning om livet med polio og følgerne herefter. De trækker de på et bagland af specialister - blandt andet advokater, læger, psykologer, fysioterapeuter og ergoterapeuter, der er tilknyttet PolioForeningen.

Har du spørgsmål vores rådgivere ikke kan svare på, kan du blive henvist til en af PolioForeningens specialister.

Lægerådgivning

PolioForeningens læger har mange års erfaring med at rådgive, personer der har polio tæt inde på livet.

De rådgiver blandt andet om:

  • Smerter og smertebehandling
  • Udfordringer ved vandladning
  • Hvordan du kan få en speciallægeerklæring
  • Symptomer på din skade

Juridisk rådgivning

Den juridiske vejledning hos PolioForeningen varetages af nøje udvalgte advokater med store kompetencer inden for erstatningsretlige emner.

De besvarer ofte spørgsmål som:

  • Har du mulighed for at opnå retshjælpsdækning eller fri proces.
  • Hvilken type erstatning har du ret til
  • Hvem skal du anmelde din skade til
  • Hvad skal du gøre, hvis du er blevet påkørt

Vi samarbejder vi med Grove & Partnere I/S, Advokaterne Store Torv 16 I/S, Elmer og Partnere Advokatselskab, Advokatfirma Hjulmand & Kaptain I/S og KLA Personskade.

Psykologisk rådgivning

PolioForeningens psykologer har stor erfaring med at yde psykologisk rådgivning, støtte og vejledning til patienter, der har udfordringer efter et langt liv med polio.

De rådgiver ofte om:

  • Samlivsproblemer
  • Arbejdsophør
  • Ensomhed
  • Depression
  • Krise

Ergoterapeutisk rådgivning

PolioForeningens ergoterapeuter rådgiver poliopatienter vedrørende hjælpemidler og boligindretning.

Det kan fx være om:

  • Hvilke særlige forhold der kan foretages på din arbejdsplads
  • Hvad du kan søge af hjælpemidler i forhold til serviceloven § 112 og § 113
  • Hensigtsmæssig indretning eller gode hjælpemidler i hjemmet
  • Hvordan du eventuelt skal forholde dig i forhold til ansøgning i kommunen

Fysioterapeutisk rådgivning

PolioForeningens fysioterapeuter er specialiseret i at rådgive om træning og motion af poliopatienter.

Det kan fx være om: 

  • Hvilke relevante undersøgelser og behandlinger du kan få foretaget
  • Hvordan du bedst træner i forhold til din skade
  • Vederlagsfri behandling
  • Hvordan du lever med dit kroniske handicap

Socialrådgivning

PolioForeningens socialrådgivere besvarer spørgsmål inden for den sociale – og arbejdsmarkedsrelevante lovgivning.

Det kan være spørgsmål som:

  • Må din kommune godt lukke din sag, selvom du stadig er syg
  • Hvad skal du gøre, hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse
  • Kan du få dækket dine udgifter, hvis dit barn ikke kan komme i skole pga. sin skade
  • Hvordan er dine kompensationsmuligheder i forhold til arbejdsmarkedet, hvis du ikke kan klare dit nuværende job