ACT kan bane vejen for et mere meningsfuldt liv

Er din hverdag præget af smerter, fysisk og mental træthed, afmagt eller et konstant fokus på alt det, du ikke længere kan, så vil tilværelsen ofte føles fastlåst.

Den kognitiv-adfærdsmæssige terapiform ACT (Acceptance and Commitment Therapy) tilbyder et nyt perspektiv, der kan løsne op for negative mønstre.

Hovedideen i ACT er, at du ikke skal kæmpe imod det, du alligevel ikke kan ændre, eksempelvis tanker og følelser, eller hvordan dit aktuelle helbred er. Din energi fokuseres i stedet på at skabe mest mulig mening indenfor de vilkår, du nu har lige nu og her.

Psykolog ved Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Berit Mus Christensen, fortæller:

- I ACT handler det ikke om at fjerne lidelse, vi ikke kan ændre, men at acceptere den og lære at leve med den. Samtidig handler du på det, der virkelig betyder noget i dit liv. Det er et mindset, vi alle kan have gavn af.

Fordi polioramte har en fælles historie og opvækst, ser Berit Mus Christensen mønstre og strategier gå igen:

- Fra samfundets side blev det forventet, at når det akutte poliostadie var overstået, var det op på hesten igen, og så skulle man klø på og handle sig ud af det. Selvom det selvfølgelig har krævet en hel masse af mennesker med polio, så har det i vid udstrækning virket. Så den her copingstrategi (håndterings- eller mestringsstrategi, red.), hvor man overruler sårbare følelser og handler sig igennem udfordringer, den ligger dybt i langt de fleste polioramte.

- Derfor hiver man den selvfølgelig også frem, når der opstår nye udfordringer i ens tilværelse. Problemet opstår, når den her strategi kommer til kort, når man oplever senfølger, hvor det at skåne kroppen bliver nødvendigt, og følelsesmæssig coping fremfor handlemæssig coping bliver mere afgørende end nogensinde før, fortæller Berit.

Mange havner i negativ spiral

De dybtliggende mønstre, vi tyer til, kan optræde med forskellige formål.

- Det kan være, at du vil gøre alt for at komme til at gå igen, genvinde kræfter til forskellige gøremål derhjemme, eller at du kæmper for at slippe af med den massive træthed, du er begyndt at føle. Når vi styres af ønsket om at undgå ubehag eller udfordringer i stedet for at handle efter vores værdier, ender vi ofte med at prioritere ressourcerne kortsigtet og overbruge, eller i nogle tilfælde underbruge, vores ressourcer. Det er sjældent bæredygtigt og leder på lang sigt ofte til utilfredshed og selvkritik og dermed forværring af din samlede situation.

Psykolog Berit Mus Christensen gør i høj grad brug af ACT i sit arbejde, når hun behandler polioramte.

- Det er ankeret i mit arbejde som psykolog. Tilgangen er naturligvis ikke den eneste terapiform, der virker, men den indeholder nogle elementer, som giver rigtig god mening, ikke mindst når vi taler polioramte, fortæller Berit og fortsætter:

- Står du for eksempel midt i en livskrise, hvor postpolio buldrer derudaf, og du forsøger at løse problemet det bedste, du ved, men alligevel konstant løber panden mod en mur, kan du havne i en meget negativ spiral. Det er noget, mange oplever i en krise, og det kan være rigtig svært at bryde ud af, hvis du ikke får redskaber til det.

Forandring er aldrig for sent

Der findes tre hovedspor i ACT. Berit Mus Christensen giver et kort oprids:

- Første spor kaldes bevidsthedssporet, og det handler om at være til stede i nuet og være bevidst om, hvad der sker både indeni dig og omkring dig. Også i de dele af nuet, som gør ondt eller på anden måde ikke er, som du ønsker det. Ofte reagerer vi på automatpilot, når vi får stærkt ubehagelige tanker eller følelser.

- I bevidsthedssporet arbejder man med at oparbejde evnen til at rumme alle aspekter af livet nu og her, samtidigt med at man fleksibelt kan fokusere opmærksomhed og handling på det, der giver mening, fortæller Berit.

Næste spor handler om at rumme og give plads til de ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden at kæmpe imod dem.

- Det kaldes for åbenhedssporet, og her accepterer man, at det negative er der, uden at det får lov til at styre ens handlinger. Det leder videre til sidste spor, som er engagementssporet. Her fokuseres der på igangsættelse og vedholdenhed af handling i retning af dine egne personlige værdier. Du identificerer, hvad der virkelig betyder noget for dig, dine værdier, og så forpligter du dig selv til handling, der afspejler værdierne og skaber et nyt mønster.

Har du levet efter et bestemt mønster i mange år, er det naturligt at tænke, at forandring eller udvikling kan være for sent og måske uoverskueligt at springe ud i.

- I et ACT-perspektiv vil man sige, at man aldrig bliver færdigudviklet som menneske. De psykologiske færdigheder, ACT arbejder med, eksempelvis nærvær, selvomsorg og værdibaseret handling, er ikke noget, man én gang for alle mestrer. Det er livslange processer, vi må udføre igen og igen, fortæller Berit.

- Det kan måske virke krævende, men det rummer også en frihed: For i hvert øjeblik har vi muligheden for at tage rattet i vores eget liv og begynde at styre i en retning, der stemmer bedre overens med vores værdier, afslutter Berit Mus Christensen, psykolog ved Specialhospitalet.