Polioepidemiens videnskabskvinder ændrede vores historie

Vi kunne have fået endnu en stor polioepidemi i 1950’erne, hvis det ikke var for virolog og polioekspert Herdis von Magnus.

Det fortæller kunstner og videnskabelig animator Ann-Louise Bergström, der har gravet sig ned i fire kvinders aftryk på poliohistorien i sin nye bog, en såkaldt graphic novel, kaldet Matilda-effekten. 

- Den store polioepidemi i 1952-53 var meget voldsom herhjemme, og vi kunne have fået en ny epidemi lige efter. For da de allerførste poliovacciner blev rullet ud i USA, gik det i begyndelsen godt, men så indtraf katastrofen: Poliovaccinen gav ellers raske børn polio. Det skete i Californien i 1955 og bliver omtalt som The Cutter Incident, forklarer Ann-Louise Bergström.

40.000 børn blev smittet med poliovirus, hvoraf 200-250 fik varige lammelser og mindst 10 døde.

De pågældende vacciner blev distribueret fra Cutter Laboratories i Californien, og det fik USA og alle andre lande, som havde brugt den amerikanske vaccine, til at bremse deres vaccinationsprogrammer.

Men ikke i Danmark, for vi havde lavet vores egen version, og det var i høj grad Herdis von Magnus’ fortjeneste.

- Hun var datidens polioekspert herhjemme, og hun havde i flere omgange været i USA for at suge den nyeste viden til sig. Sammen med sine kollegaer på Serum Instituttet, blandt andre hendes mand Preben von Magnus, sørgede hun for at lave en dansk udgave af vaccinen. Så vi kunne heldigvis fortsætte vores vaccinationsprogram, siger Ann-Louise Bergström og går et spadestik dybere:

- Sandsynligvis stod de fast på at lave en vaccine selv for at være totalt sikre på, at den levede op til alle standarder. De brugte godt nok den amerikanske vaccine (lavet af amerikanske Jonas Salk og baseret på formalin-inaktiveret poliovirus, red.) som fundament, men de havde for eksempel bedre styr på filtreringen, og de havde styr på at teste vaccinen efterfølgende med mere omfattende sikkerhedstest, fortæller Ann-Louise Bergström og fortsætter:

- Det gjorde de for at sikre, at der ikke var levende virus i, som var tilfældet i The Cutter Incident. Herdis von Magnus og hendes hold havde også brugt en lidt mindre farlig poliovariant end i Salks vaccine.

På skuldrene af giganter

På den måde reddede den danske version af vaccinen os sandsynligvis for endnu en epidemi, som de eksempelvis fik i England og andre vestlige lande, efter de var nødsaget til at stoppe deres vaccinationsprogram i en periode.

- Så Herdis von Magnus er et rigtig godt eksempel på en kvinde, der havde enorm betydning, men som de fleste har glemt i dag, siger Ann-Louise Bergström.

- Som Isaac Newton sagde, så står man som forsker på skuldrene af giganter, og man kan kun gøre sine opdagelser, fordi der er en hel masse, der er gået forud. Man står på skuldrene af så mange betydningsfulde mennesker, og vi skal have kvinderne tilbage i det mennesketårn, for de har haft det med at falde ud, fordi anerkendelsen udeblev. Det har været en stor motivationsfaktor for mig at bringe deres store betydning frem i lyset, lyder det fra Ann-Louise Bergström, der tilføjer:

- Samtidig har det også undret mig, at den store polioepidemi og alle de medicinske landvindinger fra dengang ikke er beskrevet i større omfang herhjemme. Det synes jeg på mange måder er ufortjent, så det vil jeg også gerne bidrage til.

Matilda-effekten

Bogen har Ann-Louise Bergström valgt at kalde Matilda-effekten, fordi det samtidig er et udbredt begreb, som blev opkaldt efter og første gang beskrevet af kvinderettighedsforkæmper Matilda Joslyn Gage i 1800-tallet.

Matilda-effekten er, når kvindelige forskeres arbejde bliver undervurderet, ignoreret eller tilskrevet mandlige kolleger.

Det har historisk set ført til, at kvinder ikke har fået samme anerkendelse for deres opdagelser og bidrag.

Ann-Louise Bergström har udvalgt fire af disse kvinder til sin bog: Udover danskerne Herdis von Magnus og Ebba Lund spiller amerikanerne Isabel Morgan og Dorothy Horstmann også vigtige roller.

- Virologen Dorothy Horstmann fra Yale University havde stor betydning for forståelsen af polio som sygdom. Isabel Morgan var også virolog og en central del af en gruppe forskere fra Johns Hopkins University, som forberedte en eksperimentel vaccine, der beskyttede aber mod polio, forklarer Ann-Louise Bergström og fortsætter:

- Det er Herdis von Magnus, som bogen handler mest om, fordi hun binder hele fortællingen sammen og var så afgørende, men der er også en anden dansk forsker med, Ebba Lund, som var kemiingeniør og virolog. Hun skabte primært sin karriere på universiteter i Sverige, hvor hun blandt andet var med til at undersøge, hvordan polio smittede gennem vand.

Inden Ann-Louise Bergström dykkede ned i kvindernes historier, var hun i første omgang optaget af epidemier.

- Ligesom mange andre begyndte jeg at interessere mig lidt mere for epidemier i coronatiden, og det ledte mig på sporet. Samtidig læste jeg graphic novels, mest franske, som behandlede komplekse emner og videnskab, men som kom rigtig godt omkring det på en spiselig måde, og så var de samtidig tegnet meget veludført. Det gav mig idéen, at jeg selv kunne formidle på historien om videnskabskvinderne på den her måde.

Herdis’ mand blev direktør

I bogens første kapitel får man en gennemgang af de katastrofetilstande, der herskede i København, da den store polioepidemi fik fat i august 1952.

Blegdamshospitalet var proppet til bristepunktet.

- Der var mange store personligheder, der dengang gjorde en ekstraordinær indsats. Det kunne eksempelvis være Bjørn Ibsen, der også er med i bogen, for hans betydning som opfinder af forløberen til respiratoren (en manuel eller mekanisk overtryksventilation, red.), kan ikke undervurderes. Det vendte den håbløse situation, da det så sortest ud i 1952, og nedbragte dødeligheden markant, fortæller Ann-Louise Bergström og fortsætter:

- Samtidig arbejdede så mange mennesker, både kvinder og mænd, virkelig hårdt for at tage hånd om de mange patienter, der blev ved med at strømme ind på landets hospitaler.

Meget sigende for datiden og Matilda-effektens tema, så var ansigtet på Blegdamshospitalets store apparat direktør og professor H.C.A. Lassen.

- Som jeg også skriver i bogen, så styrede han Blegdamshospitalet med hård hånd. Her var sundhedsvæsnet fastlåst i hierarkiske strukturer, der gjorde, at det ikke nødvendigvis var til at se, hvem der gjorde en forskel for de mange polioramte. H.C.A. Lassen var det primære ansigt udadtil, for han var chefen, så han tog æren i offentligheden. Han var et produkt af sin tid. Kvinder besad typisk ikke den slags høje stillinger, og der var mange barrierer at overkomme, fortæller Ann-Louise Bergström.

- Se bare på Herdis von Magnus: Det var ikke hende, men hendes mand, der senere endte med at blive direktør på Serum Instituttet. Hvem ved, om det havde været den anden vej rundt, hvis det havde været i dag?

Selvom de førnævnte kvinder satte deres polio- og medicinfaglige aftryk for mange årtier siden, slår Ann-Louise Bergström et slag for, at deres historie netop nu er vigtigere end nogensinde før.

- Man kan måske tænke, at der ikke er noget at gøre ved, at kvinderne bare ikke var fremme i lyset dengang, fordi det heldigvis er noget andet på mange områder i dag. Problemet er, at vi så blot gentager og genfortæller fortidens fejl. Med AI, som har så stor betydning i dag, bliver vi præsenteret for den historie og de mekanismer, der var gældende dengang, og vi får de oplysninger, der er tilgængelige.

I sin research til Matilda-effekten gravede hun sig ned i et væld af ældre bøger og talte med mennesker, som selv havde oplevet polio på nærmeste hold.

- Hovedparten af den viden findes jo ikke tilgængeligt på nettet, så det er en form for usynlig viden, der aldrig er blevet scannet ind og gjort digital. AI tager jo kun det med, der findes på nettet. De her fortællinger skal med i vores fælles historie, så vi bliver klogere på fortiden og får et mere retvisende billede af den, siger kunstner og videnskabelig animator Ann-Louise Bergström.