Sommerhus Allinge

I Allinge har vi et dejligt feriehus med fantastisk udsigt over Østersøen, som du som medlem kan leje til en fordelagtig pris.

Dette hyggelige feriehus ligger på en stor naturgrund med udsigt over havet. Huset har en skøn overdækket terrasse, der giver mulighed for at nyde udsigten og den friske havluft i alt slags vejr.

Som medlem af PolioForeningen kan du leje det til billig pris.

Se flere billeder af sommerhuset

Faciliteter

Der er i alt 6 sovepladser i huset fordelt på to soveværelser og en sovesofa i stuen. Det ene soveværelse er udstyret med el-seng og en loftlift mellem værelset og badeværelset. Husets åbne køkken er udstyret med opvaskemaskine. Stuen har tv, musikanlæg og direkte udgang til den overdækkede terrasse. Dertil kommer et rummeligt badeværelse med vaskemaskine/tørretumbler. En el-scooter er til rådighed til udendørs brug. Der må ikke medtages husdyr.

Adresse

Æbleplantagen 4,
3770 Allinge

Se feriehusets placering på et kort

Reservation (kun for medlemmer)

Book feriehus i Allinge

Ved leje uden for almindelig ugebasis 

I højsæsonen kan der foretages skæve bookinger 4 uger frem, og i mellem- og lavsæsonen kan der foretages skæve bookinger 6 uger frem.

Prisen for en skæv booking er normalprisen / 7 x (antal dage + 1). Pris for rengøring og depositum er uændret.

Priser og praktiske oplysninger

På grund af høj efterspørgsel kan dette feriehus kun lejes af samme medlem/familie hvert andet år i høj- og mellemsæsonen. I lavsæsonen kan huset lejes frit. Husdyr må ikke medtages.

Vi gør opmærksom på, at man med et gyldigt handicapparkeringskort kan opnå rabat på Bornholmerfærgen ved køb af handicapbillet. Der er dog begrænsede antal pladser per overfart. 

Nærmere oplysninger om priser, nøgleudlevering, ankomst- og afgangstider samt andre praktiske forhold:

Se priser

Se praktiske oplysninger

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lone Jørgensen på tlf. 36 73 90 26 eller mail: ljo@polio.dk.