Rask som folkepensionist?

Hvor ville det være fantastisk, hvis man vågnede op til folkepensionisttilværelsen og på mirakuløs vis havde mistet sin funktionsnedsættelse. Hvis bare det var sandt!

Af Janus Tarp, formand i PolioForeningen

Hvis man læser serviceloven og førtidspensionsloven, kunne man hurtig forledes til at tro, at denne leders overskrift var sand. At mennesker med handicap mister deres funktionsnedsættelse, når de vågner op til deres folkepensionisttilværelse. Og, hvor ville det da være en fantastisk gave at få som ny folkepensionist. Hvis bare det var sandt!

Nej, lovgiver mener naturligvis ikke, funktionsnedsættelsen forsvinder, når folkepensionsalderen nås. Imidlertid forsvinder to handicapkompenserende ydelser alligevel ved denne overgang – merudgiftsydelsen efter serviceloven § 100 og invaliditetsbeløbet efter
førtidspensionslovens § 13.

Det forekommer dybt ulogisk, urimeligt og egentlig også diskriminerende. Ydelser, der er givet for de ekstra udgifter, en funktionsnedsættelse medfører i det daglige og for det indtægtstab, funktionsnedsættelsen tilsvarende forventes at resultere i.

Diskriminationsaspektet blev trykprøvet i 2016, hvor to personer med støtte fra PolioForeningen og Muskelsvindfonden stævnede staten for handicap- og aldersdiskrimination ved opretholdelsen af aldersgrænsen for de to ydelser. Desværre fik staten i efteråret 2017 Østre Landsrets ord for, at der ikke var tale om ulovlig diskrimination, men i stedet en tilladt velfærdspolitisk prioritering. Dommen blev ikke anket, så den juridiske vurdering må indtil videre stå til troende.

Nu har vi fået en anden regering, der vil en ny retning på handicapområdet. PolioForeningen håber, det betyder en fjernelse af aldersgrænsen.

Ulogisk og urimeligt

Men oplevelsen af, at aldersgrænsen er helt igennem ulogisk og urimelig, er der ikke ændret på. Mennesker med handicap har også som folkepensionister deres handicaprelaterede udgifter – udgifter, som andre ikke nødvendigvis har, men som mennesker med handicap er nødt til at have. Det er udgifter til f.eks. håndsrækninger som hus- og hjemarbejde, ekstra tøjvask, befordring, medicintilskud, dyrere bilforsikring mm. Efter pensionsloven kan folkepensionister få et tillæg, men det er på baggrund af en økonomisk trangsvurdering og ikke på grundlag af en kompensationsvurdering, som ellers er et bærende element i dansk handicappolitik.

Tidligere socialminister Manu Sareen har i sin tid oplyst, at bevarelsen af merudgiftsydelsenfuldt indfaset i 2040 vil betyde en ekstra udgift for staten på årligt 70 mio. kr. Der er ikke tilsvarenderegnet på invaliditetsbeløbet. Men det er så få penge i det store budget, at man ikke fatter, hvorfor den brede politiske vilje til at se på udfordringen aldrig er blevet omsat til handling – fjernelse af aldersgrænsen. Og PolioForeningen har netop gennem en årrække og nærmest siden indførslen af merudgiftsydelsen for snart 20 år siden trykprøvet denne vilje og presset på for en løsning.

PolioForeningen har sammen med vore søsterorganisationer og Danske Handicaporganisationer fået stillet ministerspørgsmål, lavet  medieindsats, haft foretræde for Socialudvalget, mødtes med de politiske ordførere på området, drøftet emnet med skiftende socialministre, der altid mener noget andet end, da de var i opposition og ja, støttet en retssag om aldersgrænsen. Men altså uden held.

Nu har vi fået en anden regering, der vil en ny retning på handicapområdet. PolioForeningen håber, det betyder en fjernelse af  aldersgrænsen. PolioForeningen vil i hvert fald presse på og fortsætte sit arbejde på alle fronter indtil, målet er nået, og politikerne indser, vi ikke bliver raske som folkepensionister.

Læs om PolioForeningens mærkesager

Det kæmper vi for