Arv og testamente

Ved at betænke PolioForeningen i dit testamente kan du hjælpe os med at hjælpe mennesker med polio eller postpolio.

PolioForeningen er en almennyttig forening, der arbejder for at forbedre livsvilkårene for mennesker, der lever med polio eller postpolio.

Vi arbejder målrettet for at forbedre livsvilkårene for danskere, der har varige følger efter polio, og for at støtte og gennemføre forskning, der gør en afgørende forskel for denne gruppe. Det gør vi blandt andet ved at drive PolioLinjen, hvor alle med følger efter polio og deres pårørende kan få råd og vejledning af et ekspertpanel.

Derfor tæller hver en øre.

Pengene gør stor gavn

Ved at testamentere en del af din arv kan du være med til at hjælpe mennesker med polio eller senfølgerne af polio til et bedre liv. Din donation - uanset størrelsen - gør en stor forskel for foreningen.

Din støtte hjælper os med at hjælpe andre. Med indtægter fra arv og testamente kan vi for eksempel tilbyde polioramte og deres pårørende psykologisk og socialfaglig rådgivning, ligesom vi kan igangsætte og præsentere den nyeste forskning inden for området.

PolioForeningen betaler ikke afgift af din donation – vi er som velgørende organisation fritaget. Din donation går således ubeskåret til PolioForeningens arbejde.

Tilskud til oprettelse

Det er slet ikke så besværligt eller dyrt at oprette et testamente, som man måske umiddelbart skulle tro. Vi anbefaler, at du får bistand til at oprette testamentet fra en advokat.

Donerer du en del af din arv til PolioForeningen, har du mulighed for at få hjælp af os til at dække omkostningen til advokaten.

Ring og hør mere på om betingelserne og denne ordning på telefon 3673 9009.

Betænk velgørenhed uden der bliver mindre til dine arvinger

Hvis PolioForeningen skal have gavn af din donation, skal du oprette et testamente. Uden et testamente fordeles dine midler efter arvelovens regler, og PolioForeningen får således ikke gavn af arven. Har du ingen legale arvinger, tilfalder arven statskassen.

Du kan dog sagtens betænke en velgørende organisation i dit testamente, selvom du har både ægtefælle, børn og børnebørn.

Reglerne i arveloven sikrer nemlig, at din nærmeste familie arver. Det er dem, der kaldes tvangsarvinger.  Med et testamente kan du også betænke en velgørende organisation – uden at der bliver mindre til dine arvinger. Du kan nemlig bestemme, at foreningen skal betale afgiften af det beløb, du ønsker at give til familie eller venner. Det vil sige, at foreningen modtager den afgift, dine øvrige arvinger ellers skulle have betalt til staten.

Testamentet er din sikkerhed for, at dine penge bliver fordelt, som du ønsker det.

Vil du høre mere om reglerne vedr. arv og testamente?

Kontakt direktør og jurist Philip Rendtorff på mail pre@polio.dk eller telefon 36 73 90 09.

Philip Rendtorff har tidligere været ekstern lektor på Københavns Universitet med speciale i familie- og arveret og har tidligere praktiseret som advokat. I dag er han administrerende direktør i PolioForeningen.