Ansøg om hjælpemidler

Spørgsmål:

Hvordan får jeg et hjælpemiddel?

Svar:

Vil du ansøge om et hjælpemiddel, skal du med din nem-id udfylde og sende en ansøgning via kommunens hjemmeside. Herved kan kommunen samtidig få et samtykke til at søge yderligere relevante oplysninger om dig, f.eks. fra egen læge eller hospital, hvis det er nødvendigt for at belyse sagen. Kommunen vil så sagsbehandle ansøgningen og evt. komme på hjemmebesøg, inden der træffes afgørelse om bevilling eller afslag. I visse tilfælde kan kommunen vurdere, at et andet hjælpemiddel end det ansøgte vil kunne kompensere din funktionsnedsættelse.