Reparation af hjælpemidler

Spørgsmål:

Kan jeg få repareret mit hjælpemiddel, hvis det går i stykker?

Svar:

Du skal selv varetage almindelig vedligeholdelse/rengøring af hjælpemidlet. Men bliver det slidt eller går i stykker, kan du få det repareret af kommunen. Der er specielle regler om dæk/slanger til kørestole, hvor du selv skal betale for et sæt dæk/slanger årligt. Slider du mere end et sæt årligt, kan du ansøge kommunen om tilskud. Punkteringer skal du selv sørge for, og det er ikke almindelig praksis, at kommunen bevilger et reservehjul.