Gå til hovedindhold
Bente Klarlund Pedersen

Bente Klarlund: Sundhed er andet end broccoli og løbebånd

For Bente Klarlund kan man være sund på mange måder. For sundhed handler ikke blot om kost, motion og ingen rygning. Det handler også om sociale relationer, livsindstilling og søvn.

- Vi kommer ikke udenom, at det vi kalder en KRAM-venlig livsstil gør en forskel, når vi taler et langt liv uden sygdom, fastslår Bente Klarlund Pedersen, der er overlæge og professor på TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.

KRAM står for kost-rygning-alkohol-motion, og er nok de parametre, der ligger forrest i de flestes bevidsthed, hvis vi taler sundhed.

- Det absolut vigtigste, du kan gøre for dig selv, når vi taler et langt liv uden sygdom, er at holde op med at ryge, og det er aldrig for sent at stoppe fastslår Bente Klarlund uden tøven.

Rygning får os til at se ældre ud, øger risikoen for en lang række sygdomme, og vi dør formentlig ti år tidligere end vores ikke-rygende venner.

- Er du parat til at gøre bare én ting for at forbedre din sundhed, så drop tobakken. Hvis du allerede har gjort det, eller du aldrig har røget, så er det næstvigtigste for at leve længe og undgå sygdomme, at du tænker mere bevægelse i din hverdag.

For Bente Klarlund handler det ikke nødvendigvis om, at vi alle sammen skal løbe lange ture eller træne med vægte i fitnesscentret.

- Al bevægelse tæller, og går du fra ingen bevægelse til bare en lille smule, har det en stor effekt. Det handler om, at vi skal op af stolen og bryde stillesidningen med det, vi nu kan. Kan du gå en lille tur, kan du træne overkroppen eller kan du gå eller cykle på indkøb, så gør det, anbefaler Bente Klarlund.

Hun fastslår, at 10.000 skridt om dagen fortsat er et godt mål, og at hvis man kan få pulsen op nogle gange om ugen, er det vigtigt, men rækker kræfterne ikke så langt, gør mindre også en stor forskel

Spis ikke for mærkeligt

Når det kommer til kosten, kan sunde vaner være mange forskellige, hvis man spørger Bente Klarlund.

- Spis ikke for meget og ikke for mærkeligt. Med det mener jeg, at vi ikke skal forfalde til tidens forskellige sundhedstrends, siger hun.

Bente Klarlund er i stedet fortaler for, at vores udgangspunkt er at spise varieret, og at vi undgår at spise for meget. Hvis vi derudover har overskud, kan der ud fra et sundhedsperspektiv være en idé i at spise antiinflammatorisk.

- Antiinflammatorisk kost kan være med til at dæmpe aldringsprocesserne og nedsætte risikoen for alvorlig sygdom, og kosttypen har mange lighedspunkter med det, de fleste af os forbinder med en sund kost, siger Bente Klarlund.

Den sidste KRAM faktor er alkohol, og her er budskabet, at små mængder af alkohol godt kan indgå i en sund livsstil.

- Du skal ikke drikke for at være sund, men hvis du formår at holde dit indtag til små mængder, som du nyder sammen med et måltid, så kan det godt have en gavnlig effekt i forhold til udvikling af visse sygdomme, siger Bente Klarlund.

Anti-inflammatoriske madvarer


Her er topscorerne i prioriteret rækkefølge

  • Fede fisk: laks, sild, ørred, makrel, hellefisk
  • Kål: grønkål, blomkål, broccoli, hvidkål, rødkål, rosenkål
  • Bær: blåbær, solbær, hyldebær, brombær, hindbær
  • Nødder: valnødder, mandler
  • Korn: quinoa, byg, rug
  • Krydderier: ingefær, gurkemeje, mynte, basilikum
  • Grønt: avocado, hvidløg, rødløg, rødbede, tomat

Kilde: 'Yngre med årene' af Bente Klarlund

Sæt venskab i kalenderen

Når man spørger Bente Klarlund, hvad der er vigtigst i opskriften på et langt og sundt liv, er det de to KRAM-faktorer ’ingen rygning’ og ’mere bevægelse’, der kommer først. Derefter kommer ifølge hende de sociale relationer. Hvis vi kunne, burde venskaber kunne skrives på recept, for de tætte sociale relationer betyder rigtig meget for både vores mentale og fysiske velbefindende.

- Ensomhed har samme negative effekt på din sundhed som alkoholmisbrug eller 15 cigaretter om dagen. Vi ved, at det at have tætte sociale relationer simpelthen giver dig færre fysiske sygdomme, fastslår Bente Klarlund.

Hun forklarer det blandt andet med, at vi er bedre til at passe på os selv, når vi har en forpligtigelse overfor andre.

- Når vi bekymrer os om andre, tager vi også bedre vare på os selv. Det er også nemmere at lave god mad, hvis man har nogen at dele den med og nemmere at komme ud at gå, hvis man har nogen at gå sammen med. Samtidig tager vores venner og familie også vare på os, og sørger for at sparke os til læge, hvis vi går og hoster. Der er derfor mindre risiko for, at vi negligerer alvorlig sygdom, forklarer Bente Klarlund.

Sov dig til et langt liv

Ud over de sociale relationer hører en god nattesøvn også til på listen over, hvor vi bør sætte ind, hvis vi vil leve længe og undgå sygdom. En del af forklaringen er, at kroppens væksthormon frigives om natten og bidrager til, at musklerne opbygges og blodkarrene holdes sunde. Sover du ikke tilstrækkeligt, kan blodårerne kalke til, og du får lettere forhøjet blodtryk og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Men søvnen er også vigtig for, at du har en god hjernefunktion, og for at dit immunsystem fungerer optimalt.

- De fleste undersøgelser peger på, at vi har brug for 7-8 timers søvn hvert døgn. Du kan godt tage en middagslur, og den tæller med i det samlede søvnregnskab. Så sover du en time til middag, kan du trække den fra din nattesøvn, siger Bente Klarlund.

Hun ved godt, at det for mange mennesker er nemmere sagt end gjort at sove 7-8 timer, og hendes anbefaling er, at vi undgår sovemedicin og i stedet opsøger hjælp, hvis vi har problemer med at sove.

Ikke bare langt liv – også godt liv

Hvis du ikke blot vil have et langt liv, men også et godt liv, skal der mange komponenter i spil. Det handler selvfølgelig om kost, rygning, alkohol, motion og søvn. Men det handler også om sociale relationer, frivillighed og mening. Og så handler det ifølge Bente Klarlund også om ærefrygt.

- Vi ved, at gode gerninger gør godt, og frivillighed er en helbredsfaktor på linje med sund kost og motion, siger Bente Klarlund.

Hun forklarer, at undersøgelser viser, at mennesker, der deltager i frivilligt arbejde både er mere tilfredse med livet og har et bedre fysisk helbred.

- At tænke ud over sin egen næsetip bidrager til et langt liv, og en af de mulige forklaringer er, at frivilligt arbejde ubevidst medfører en livsstil, hvor man f.eks. har mere bevægelse i hverdagen, forklarer Bente Klarlund.

Så er der det med ærefrygten, som Bente Klarlund ikke mener, vi må undlade, når vi taler om at leve et langt og godt liv.

- Sørg for at indrette dit liv, så du oplever noget, som gør dig begejstret. Det kan værre en smuk solopgang, en lysegrøn skov, et storslået maleri eller musik, der får de små hår til at rejse sig. Ærefrygt kan være følelsen af at stå over for noget, der er større end dig selv. Det styrker din mentale sundhed og gør dig glad – og så er det med til at give dig energi til at følge nogle af de andre sundhedsråd, siger Bente Klarlund.

Om Bente Klarlund Pedersen

Bente Klarlund er overlæge og professor på TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet. Hun har i mange år forsket i danskernes sundhed og går videnskabeligt til værks, når det drejer sig om at give råd om livsstil.

Hun har skrevet en lang række bøger og er også kendt for sin ugentlige klumme i Politiken.

Bente Klarlund er aktuel med en ny bog d. 17. januar: ’Immunsystemet – dit helbreds bedste ven’.