Hvad mener politikerne?

Hvordan overkommer vi de mange fejl, som sker i kommunernes sagsbehandling på voksenhandicapområdet?

• Det er et spørgsmål om ressourcer og ordentlig tid til opgaven, som går igen mange steder i den offentlige sektor. I Alternativet ser vi med stor alvor på fejl, der kan koste livskvalitet, og vi er smerteligt bevidste om, at der sker alt for mange fejl på dette område. Handicapområdet er komplekst og kræver indgående kendskab til området.
  Derfor er det også vigtigt, at vi støtter specialiseringen og lader dem, der er uddannet til det, vurdere de meget komplekse sager.
  Så vi hverken svigter den enkelte borger eller de mange sagsbehandlere, som ikke er uddannet indenfor handicapområdet.

Vil I gøre adgang til borgerrådgiver obligatorisk i alle kommuner?

• Ja

Skal kommunerne have flere penge – eller blive dygtigere til at bruge dem, de allerede får, rigtigt?

• Det er ikke et enten eller, men et både og. Det er altid en vurderingssag og kommer an på hvilket område, der henvises til. Der er steder, hvor flere penge ville løse mange udfordringer, men der er bestemt også steder, hvor mere tillid til den enkeltes faglighed ville løse mange problemer.

Vil I arbejde for, at der udarbejdes en National Smertehandlingsplan for de mange danskere, som lever med kroniske smerter?

• Det kunne bestemt godt være en ide med sådan en plan.

Skal alle kroniske smertepatienter automatisk udredes i en specialiseret smerteklinik?

• Hvis der udarbejdes en National Smertebehandlingsplan, vil det være naturligt, at en automatisk udredning vil blive vurderet. Ting, der foregår pr. automatik, skal altid holdes op på, at vi ønsker at styrke det faglige råderum.

Hvad skal der gøres ved de svingende medicinpriser, som betyder, at mange ikke altid har råd til at købe den medicin, de har fået udskrevet?

• Et hjertebarn for Alternativet har altid være et såkaldt prioriteringsinstitut, så både risikovurderinger og indkøb af medicin samles. Medicinalfirmaer får af gode grunde patenter på markedsføring af medicin i en vis periode, men det kan give god mening at møde det monopol med en større og mere samlet enhed på efterspørgselssiden. Det vil formentlig også kunne føre til bedre og mere stabile priser for forbrugeren.

Hvordan overkommer vi de mange fejl, som sker i kommunernes sagsbehandling på voksenhandicapområdet?

• Det er jo hjerteskærende, at der er fundet kommunale fejl i mere end hver tredje klagesag. Og alene det, at man bliver nødt til at bruge tid på at skrive klager, for at få den nødvendige hjælp.
  Derfor vil vi i Dansk Folkeparti flytte ansvaret for handicapområdet væk fra kommunerne og over i regionerne. Der skal ganske enkelt ske noget drastisk nu, for vi kan ikke være sådan en forvaltning bekendt. Det er uacceptabelt, at så mange ikke får den hjælp, de har krav på og behov for, på grund af fejl i sagsbehandlingen. Der skal specialiseret viden og kompetencer til, og derfor mener vi, at regionerne bør overtage ansvaret. I hvert fald hvad angår det allermest specialiserede område.

Vil I gøre adgang til borgerrådgiver obligatorisk i alle kommuner?

• I Dansk Folkeparti vil vi gerne diskutere, om ordningen med borgerrådgivere skal gøres obligatorisk for kommunerne. Men det er vigtigt, at det ikke sker på bekostning af den politiske opbakning til ordningen i kommunerne. Vi var selv med til at give kommunerne mulighed for at have en borgerrådgiver uden at skulle indhente dispensation, så vi er bestemt fortalere for borgerrådgivere.

Skal kommunerne have flere penge – eller blive dygtigere til at bruge dem, de allerede får, rigtigt?

• Det er ikke enten eller for mig. Der er jo brug for flere penge til vores kernevelfærd – særligt i takt med, at vi bliver flere ældre. Men det er også vigtigt, kommunerne ikke bare blindt får flere penge til mere bureaukrati og administration. Jeg bliver virkelig forbløffet og rystet, når jeg hører om alt det bøvl, folk oplever, når de bliver udskrevet efter en ulykke og har brug for hjælpemidler i hjemmet. Der bliver brugt rigtig mange ressourcer på administration, som vi kan bruge meget bedre på reel hjælp.

Vil I arbejde for, at der udarbejdes en National Smertehandlingsplan for de mange danskere, som lever med kroniske smerter?

• Ja. Faktisk indgik Dansk Folkeparti i 2018 en finanslov med den daværende regering, hvor der blandt andet blev afsat penge til at afdække smerteområdet og komme med et oplæg til en smertehandlingsplan. Men kort tid efter skiftede regeringsmagten som bekendt, og den nuværende regering er beklageligvis først for ganske nyligt kommet med sit bud på en handlingsplan. Arbejdet er i gang, men det går alt for langsomt – og nu er der udsigt til valg, hvilket kun kan forlænge arbejdet. Det er ikke rimeligt for alle de danskere, der hver dag står op og går i seng med smerter.

Skal alle kroniske smertepatienter automatisk udredes i en specialiseret smerteklinik?

• Alle, der har behov for en specialiseret udredning, skal have mulighed for det. Men der kan være lang ventetid. Vi har derfor holdt regeringen op på deres løfte i deres nye strategi på smerteområdet. Vi mener, at der skal ses på, hvordan vi kan understøtte en bedre og tidlig udredning af mennesker med smerter, så de får tilbudt den rette behandling på det rette tidspunkt. Nu er der jo snart valg, hvilket desværre vil forlænge arbejdet, men vi vil fortsætte med at holde fast på behovet for tidligere og bedre udredning.

Hvad skal der gøres ved de svingende medicinpriser, som betyder, at mange ikke altid har råd til at købe den medicin, de har fået udskrevet?

• Det er et kæmpe problem, at priserne på medicin svinger så meget, at mange simpelthen ikke har råd til at købe deres medicin hver måned. Vi må indgå flere prisloftsaftaler på kopimedicin, ligesom tilskudssystemet skal ændres, så egenbetalingen ikke er meget stor i starten af en ny tilskudsperiode, men i stedet fordeles jævnt ud over perioden.

Hvordan overkommer vi de mange fejl, som sker i kommunernes sagsbehandling på voksenhandicapområdet?

• Det gør vi ved bedre uddannelse og efteruddannelse til socialrådgivere, så de har bedre forudsætninger for at træffe afgørelser i komplekse sager. Desuden mener vi, at der skal være færre sager per sagsbehandling. Dette vil give mere tid til den enkelte socialrådgiver og dermed også færre fejl.

Vil I gøre adgang til borgerrådgiver obligatorisk i alle kommuner?

• Radikale Venstre arbejder for, at mennesker, som lever med et handicap, får den nødvendige og ordentlige hjælp. Vi lægger vægt på, at specialiserede tilbud skal ligge i regionerne for at skabe en mere ensartet indsats på tværs af landet og for at sikre stærkere faglige miljøer. Bedre borgerådgivning er i den sammenhæng et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Skal kommunerne have flere penge – eller blive dygtigere til at bruge dem, de allerede får, rigtigt?

• Der er blevet flere mennesker med særlige behov. Derfor vil kommunerne forventeligt have brug for flere penge. Rigsrevisionen vurderer, at der er alt for lidt viden om, hvad vi som samfund får for de 55 mia. kr., der hvert år bruges på socialområdet. Vi skal følge bedre op på, om vi bruger pengene rigtigt. Vi skal vide mere om resultaterne af indsatsen og sammenhængen mellem pris og kvalitet.

Vil I arbejde for, at der udarbejdes en National Smertehandlingsplan for de mange danskere, som lever med kroniske smerter?

• I Radikale Venstre har vi fokus på, at der skal være nationale kvalitetsplaner for behandling. Dette er et af de områder, hvor vi skal gøre op med postnummerlotteriet. Borgerne skal være sikret ordentlig behandling i alle landets postnumre.

Skal alle kroniske smertepatienter automatisk udredes i en specialiseret smerteklinik?

• Det, mener vi, må bero på en lægefaglig vurdering.

Hvad skal der gøres ved de svingende medicinpriser, som betyder, at mange ikke altid har råd til at købe den medicin, de har fået udskrevet?

• Det er katastrofalt, at vi har mennesker i Danmark, som ikke har råd til at købe den medicin, som de har fået udskrevet. Det skal vi finde løsninger på.

Hvordan overkommer vi de mange fejl, som sker i kommunernes sagsbehandling på voksenhandicapområdet?

• Vi skal fortsætte den kurs, vi satte, da vi vandt regeringsmagten ved sidste valg. Vores ambition er, at alle børn og voksne med handicap får den rigtige hjælp første gang. Det kræver dygtige medarbejdere, der kan vurdere borgernes behov; indsatser der matcher borgernes behov; og det kræver, at der er økonomi til at iværksætte indsatserne. Det er vi ikke i mål med endnu, men vi er på vej. Med vores fire økonomiaftaler har vi løftet kommunernes serviceramme med 5,9 mia. kr., så der er råd til velfærden. Det er mere end alle økonomiaftaler aftalt i de ti år forud tilsammen. Men økonomi er ikke alt. I vores første finanslov som regeringsparti startede vi en evaluering af det specialiserede socialområde. Den blev færdig i foråret 2022 og viste et stort behov for et strukturelt løft af både indsatser, specialiseret viden og visitation. Det vil vi skabe ved at indføre en specialeplanlægning i stil med den, som man kender fra sundhedsområdet. Der er brug for specialiseret viden og mere håndfaste kriterier for, hvornår et tilbud er højt specialiseret, ligesom der er brug for en mere fast faglig ramme om kommunernes visitation. Derudover lavede vi i 2021 også en stor retssikkerhedspakke på handicapområdet, som blandt andet skal skabe bedre overblik over kvaliteten i sagsbehandlingen, udvikle medarbejderens kompetencer og skabe bedre inddragelse af borgerne.

Vil I gøre adgang til borgerrådgiver obligatorisk i alle kommuner?

• Vi mener, at borgerrådgivere er en god hjælp for borgere, der har svært ved at navigere i det kommunale system. Med finanslovsaftalen for 2021 gjorde vi, sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, det muligt for alle landets kommuner at få tilskud til en uafhængig borgerrådgiverfunktion. Vi afsatte i alt 135 mio. kr. over fire år, som kommunerne har fået mulighed for at få del i. Det, mener vi, er en god ordning og en fornuftig måde at gøre det på uden at trække det ned over hovedet på kommunerne.

Skal kommunerne have flere penge – eller blive dygtigere til at bruge dem, de allerede får, rigtigt?

• Kommunerne skal begge dele. Med vores fire økonomiaftaler har vi løftet kommunernes serviceramme med 5,9 mia. kr., så der er råd til velfærden. Det er mere end de ti år forud tilsammen. Vi har lovet danskerne, at når der kommer flere ældre og flere børn, så skal pengene naturligvis følge med. Det løfte har vi holdt. Det vil vi også gøre fremadrettet. Og kommunerne har fået penge, der rækker ud over trækket fra demografien. Men vi skal samtidig blive bedre til at bruge pengene rigtigt. Det er derfor, vi vil lave et strukturelt løft af både indsatser, specialiseret viden og visitationen igennem den tidligere nævnte specialeplanlægning på det specialiserede socialområde. Også på de andre store velfærdsområder skal vi blive dygtigere. Det er derfor, vi har lavet velfærdsaftalerne, hvor vi vil sætte alle kommuner fri på udvalgte velfærdsområder. Når vi tidligere har prøvet at afbureaukratisere, har vi sat spørgsmålstegn ved enkelte regler og derefter rettet en lille smule til. Med velfærdsaftalerne vender vi logikken på hovedet. Vi fjerner først reglerne, og så finder vi ud af, hvordan velfærden bedst bliver skabt. Det er et nybrud, og vi glæder os til at se resultaterne.

Vil I arbejde for, at der udarbejdes en National Smertehandlingsplan for de mange danskere, som lever med kroniske smerter?

• Vi skal styrke indsatsen for mennesker med kroniske smerter. Derfor fremlagde regeringen i juli en strategi for smerteområdet. Det er en handlingsplan målrettet mennesker med kroniske smerter, som skal øge fokusset på området og de indsatser, som findes i dag. Med strategien iværksættes også nye initiativer til gavn for kroniske smertepatienter, der skal være med til at sætte en retning for den fremtidige indsats. Initiativerne handler blandt andet om tidlig udredning samt bedre organisering i samarbejdet mellem sektorer, faglig understøttelse af praktiserende læger og mere patientinddragelse.

Skal alle kroniske smertepatienter automatisk udredes i en specialiseret smerteklinik?

• Det, synes jeg, er vanskeligt at komme med et politisk svar på. Det må være op til en sundhedsfaglig vurdering, hvad der giver mest mening. Det er en del af regeringens strategi, at Sundhedsstyrelsen skal udarbejde sundhedsfaglige anbefalinger, der understøtter en tidlig udredning. Om, specialiserede smerteklinikker kan være en del af den kvalificering af udredningsprocessen, er op til Sundhedsstyrelsen at vurdere.

Hvad skal der gøres ved de svingende medicinpriser, som betyder, at mange ikke altid har råd til at købe den medicin, de har fået udskrevet?

• Der er et årligt loft over medicin inden for den almindelige tilskudsordning på 4.320 kr. Hvis man forventer at ramme loftet, er det muligt at få en såkaldt henstandsordning på apoteket. Så betaler man hver måned 360 kr. for sin medicin. På den måde har man sikkerhed for, hvor mange penge man skal betale for medicin hver måned, og bliver ikke påvirket af udsving i medicinpriserne. Man kan gå ned på sit lokale apotek og få lavet en henstandsordning. Det er så også sådan, at nogle patienter tager medicin, som er uden for den almindelige tilskudsordning. Og som derfor ikke er omfattet at loftet og henstandsordningen. Der har det indtil nu ikke været muligt at lave aftaler med medicinalindustrien.

Hvordan overkommer vi de mange fejl, som sker i kommunernes sagsbehandling på voksenhandicapområdet?

• Det gør vi ved at indføre social kompensation for kommunernes fejl og ulovlige afgørelser. Nye Borgerlige har foreslået en helt konkret model i Folketinget med: - dagbøder til sløve kommuner, overførsel af den fulde berigelse eller besparelse kommunen har haft ved at træffe en forkert eller ulovlig afgørelse, - kompensation til borger for den periode, hvor borgeren uretmæssigt er nægtet en ydelse, og - et udgangspunkt om opsættende virkning når en borger klager over fjernes af støtten. Nye Borgerlige ønsker også at løsrive handicapområdet fra kommunerne og sikre, at alle får den rette hjælp til den rette tid, uanset hvor i landet de bor. Omgørelsesraterne er ikke alene høje, problemet er blevet værre siden 2014, hvor Ankestyrelsen begyndte at registrere data. [se bl.a. Mennesker med handicap skal fri af kommunen, Sådan ser en retfærdig socialpolitik ud og B 70 Forslag til folketingsbeslutning om en kompensationsordning til borgerne for kommunernes sagsbehandlingsfejl og fristoverskridelser på socialområdet]

Vil I gøre adgang til borgerrådgiver obligatorisk i alle kommuner?

• Borgerrådgiveren kan efter lovgivningen kun føre tilsyn med kommunens administration, men Nye Borgerlige ønsker som sagt at løsrive handicapområdet fra kommunerne. Til erstatning for kommunernes lemfældige og fejlbehæftede sagsbehandling vil vi oprette et nationalt fagligt råd, som vil få ansvaret for at tildele hjælp og ydelser til mennesker med handicap. Ydelser og hjælp finansieres over staten og tages dermed væk fra den kommunale kassetænkning. Rådet etablerer sig med teams i hele landet, så der aldrig er langt til den nærmeste.

Skal kommunerne have flere penge – eller blive dygtigere til at bruge dem, de allerede får, rigtigt?

• Kommunerne skal blive dygtigere til at bruge de penge, de i forvejen får. Vi har i vidt omfang dokumenteret frås med danskernes skattekroner. Færre omgørelser i Ankenævnet og fjernelse af kommunernes mulighed for at spekulere i at give mennesker med handicap mindre, end de har krav på, vil alt andet lige føre til, at flere får mere hurtigere. Men der er også en anden side af mønten, hvor mere enkle regler, korrekte og hurtigere afgørelser vil hjælpe det enkelte menneske med handicap til en hurtigere afklaring og i mange tilfælde til en højere grad af selvforsørgelse. Og de pårørendes økonomiske tab i form af tabt arbejdsindkomst, når kommunen trækker tilbud om hjælp i langdrag, hvor de pårørende i lange perioder må passe familiemedlemmet selv, giver også et samfundsøkonomisk tab og reducerede indtægter fra skatter og afgifter.

Vil I arbejde for, at der udarbejdes en National Smertehandlingsplan for de mange danskere, som lever med kroniske smerter?

• Vi er åbne overfor en National Smertebehandlingsplan.

Skal alle kroniske smertepatienter automatisk udredes i en specialiseret smerteklinik?

• Det vil vi lade fageksperter om.

Hvad skal der gøres ved de svingende medicinpriser, som betyder, at mange ikke altid har råd til at købe den medicin, de har fået udskrevet?

• I Danmark har vi jo et kompliceret system til receptpligtig medicin. Det har fordele og ulemper. Leverandørerne skal hver 14. dag melde prisen ind på deres produkt. Det produkt, der så har den laveste pris, bliver så tilbudt de næste 14 dage frem. Det sikrer, at forbrugeren altid får den billigste pris før skatter og afgifter, men det gør også, at man kan opleve, at prisen svinger, og at det ikke er samme producent. Vi har i Danmark derfor nogle af de laveste priser før afgifter og skatter. Hvis man vil sikre bedre mulighed for, at folk kan betale deres medicin, og det synes vi i NB, de skal have, så skal man sænke skatter og afgifter, så folk får et større rådighedsbeløb. Man kan så debattere formen og hvor lang en periode, at leverandørerne skal byde ind på. Det er vi altid åbne for.