Gå til hovedindhold

Vores eksperter

Læs om vores eksperter, som er tilknyttet PolioLinjen og PolioForeningen.

Rådgiverne på PolioLinjen kan hjælpe dig med råd og vejledning om livet med polio og følgerne herefter.

PolioLinjen bemandes af en fysioterapeut, som også kan trække på et bagland af specialister - blandt andet læger, advokater, psykologer, fysioterapeuter og ergoterapeuter, der er tilknyttet PolioForeningen.

Lægerådgivning

PolioForeningens læger har mange års erfaring med at rådgive personer, der har polio tæt inde på livet.

De rådgiver blandt andet om:

  • Symptomer i forbindelse med polio, bl.a. smerter og smertebehandling
  • Medicin, som kan give problemer, når man er polioramt
  • Hvordan man bedst lever med sin polio
  • Hvor du bør have hjælp fra en speciallæge

Juridisk rådgivning

Den juridiske vejledning hos PolioForeningen varetages af nøje udvalgte advokater med store kompetencer inden for erstatningsretlige emner.

Vi samarbejder med Advokaterne Store Torv 16 I/S, Elmer og Partnere Advokatselskab, Advokatfirma Hjulmand & Kaptain I/S og KLA Personskade.

Psykologisk rådgivning

PolioForeningens psykologer har stor erfaring med at yde psykologisk rådgivning, støtte og vejledning til patienter, der har udfordringer efter et langt liv med polio.

De rådgiver ofte om:

  • Samlivsproblemer
  • Arbejdsophør
  • Ensomhed
  • Depression
  • Krise

Ergoterapeutisk rådgivning

PolioForeningens ergoterapeuter giver generel rådgivning til poliopatienter vedrørende hjælpemidler og boligindretning.

Det kan fx være om:

  • Hvilke ændringer, der kan foretages på din arbejdsplads for at hjælpe dig
  • Hvad du kan søge af hjælpemidler i forhold til serviceloven § 112 og § 113
  • Hensigtsmæssig indretning i hjemmet
  • Hvordan du eventuelt skal forholde dig i forhold til ansøgning i kommunen

Fysioterapeutisk rådgivning

PolioForeningens fysioterapeuter er specialiseret i at rådgive om træning og motion af poliopatienter, samt vurdering af behov for skinner og bandager.

Det kan fx være råd og vejledning om:

  • Hvilke relevante undersøgelser og behandlinger du kan få foretaget
  • Hvordan du bedst træner i forhold til din skade
  • Vederlagsfri fysioterapi
  • Hvordan du lever med dit kroniske handicap

Socialrådgivning

PolioForeningens socialrådgivere yder telefonisk rådgivning og vejledning om spørgsmål inden for den sociale – og arbejdsmarkedsrelevante lovgivning.

Det kan være råd og vejledning om:

  • Hvordan dine kompensationsmuligheder i forhold til arbejdsmarkedet er, hvis du ikke kan klare dit nuværende job
  • Overgangen fra arbejdsliv til pension, herunder både førtids- og folkepension
  • Gældende regler om støtte til handicapbil og øvrige transport- og kørselsordninger
  • Hvilke muligheder du har, hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse